DIALOG

Dialogen er kernen i samværet i de utopiske horisonter. Dialogen virker på to planer; det øjeblikkelige samvær og (i de utopiske horisonter) som forestillinger om fremtiden. Begge planer er på forunderlig vis fostret af det gode liv. Processen i samværet fostrer det gode, og forestillingerne om fremtiden bliver tilsvarende gode. På samme måde at vold avler vold, avler dét gode det gode.

Læs også artikelen: Dialog og konsensus højner demokratiet. Artiklen er skrevet til en bog om økosamfund i Danmark, udgivet af Landsforeningen for Økosamfund maj 2003.

Eller kom til Dialogzone i Center for Konfliktløsning: Klimakrise og fredelig konfliktløsning - debat i efteråret 2008.

Dialog er en åben kommunikationsform, der er orienteret mod gensidig forståelse. Dialog er at fortælle om egen meninger og lytte til andres meninger og søge at finde en forbindelse over de vande som kan skille os af.
Dialog, er den samtale, som finder sted, fordi vi ønsker at møde hinanden og gerne vil lære af hinanden. Vi vil gerne blive klogere på os selv, den anden og livet. Dialogerne kan gøre os klogere, fordi den fører til nye indsigter og forståelser. Forskelligheder mellem mennesker betragtes snarere som interessante end fremmede, snarere som resurser end som hindringer.
Hensigten med dialogen er at undersøge, forstå og opdage, snarere end at overtale og få ret. Det vi undersøger gennem dialogen er: hvad giver mening for os selv, hvad giver mening for andre og hvad giver os en fælles mening ?

Dialogens modsætning er diskussionen! Den tager sit udgangspunkt i etablerede positioner og fastlåste synsvinkler. Formålet med diskussionen er at bevare sine positioner. Udsagn og beskrivelser af virkeligheden er ikke til debat. De opfattes som "sandheden". Forskellene kan lægge grunden til blandt andet skænderi, konkurrence og dominans, som i sidste ende bruges til at skabe had og krig. I diskussionen sker der ofte det, at vi ikke mødes, men i stedet trækker os tilbage til egne skyttegrave.

Respekt, nærvær, empati og nysgerrighed er en forudsætning for den gode dialog.
Respekt er at anerkende den anden som den person, han nu engang er og have tillid til, at han løser sin del af opgaven efter bedste evne. Respekt er at respekterer den andens personlige grænser.
Nærvær er at være tilstede, at lytte aktivt og have kontakt med fortælleren. Mister du som lytter nærværet er det vigtigt, at du er ærlig og fortæller, at du har mistet opmærksomheden.
Empati betyder at man drager omsorg og har indfølingsevne for fortællerens virkelighed. Det vil sige, at have evnen til at se situationen fra fortællerens synsvinkel, uden at lade ens egne følelser rive med, så man mister sig eget ståsted.
Nysgerrighed er at vise åbenhed for fortællerens historie, virkelighedsopfattelse og syn på livet.
Når en af parterne mestrer disse kvaliteter smitter det af på den anden part og der foreligger en mulighed for dialog.

Habermas opstiller fire vilkår, som skal være opfyldt, for at man kan tale om en dialog. Han siger at friheden ikke ligger på den indre, personlige scene, men ude i samtalen og i dens konkrete forløb. Altså er det er dialogen i sin form, der giver friheden.

De fire vilkår er:

• Den herredømmefri kommunikation
• Lige ret til ordet
• Oprigtighed
• Kommunikationen uden tvang

Den herredømmefri kommunikation, hvor det kun er samtalen og ordet, der er virkemidlet. Ingen af parterne må sidde inde med en magt, der giver mulighed for at øve indflydelse over for den anden part. Er rummet ikke magtfrit, lægger man bånd på nogle af sine udtalelser, eller man siger det, den anden gerne vil høre.
I den herredømmefri kommunikation må rammen for dialogen være offentlig og dermed åben og tilgængelig for alle parter. Det betyder at der er åbenhed og klare aftaler omkring formålet med dialogen, tidsplanen, processens gang og de tilstedeværendes roller og ansvar.
Lige ret til ordet. Deltagerne må være stillet lige i retten til at give sig tilkende og øve indflydelse. Alle parter har en kommunikativ kompetence der gør, at man på trods af deltagernes forskelligheder kan komme til orde og øve indflydelse. Man skal ikke tilkæmpe sig retten til at komme til orde, men ordet kommer til deltageren som en del af processen.
Oprigtighed er når tilstede når samtalen kan udspille sig i et fælles rum af sandhed, åbenhed og tillid. Modsat det strategiske rum, hvor der er skjulte dagsordener, hvor en eller flere parter har defineret egne mål på forhånd.
Kommunikationen må være uden tvang, forbud, pligter, trusler eller begunstigelser. Hensigten er at lytte og lade argumenterne øve indflydelse og forståelse.

Det er som om, at dialogen går i det godes tjeneste. Ud af en proces som er respekt- og omsorgsfuld over for deltagerne, opstår der løsninger, der tager sit udgangspunkt i det gode liv. I dialogen er der skabt et frirum, hvor vi kan udtrykke, hvad det er for bekymringer og ønsker vi har for det, vi har fælles. Dermed bliver dialogen et middel til at skabe det gode.

I alt procesarbejde, det være sig konfliktløsning, fremtidsværksteder, cafeseminarer og lignende, er det proceslederens opgave, at skabe dialogens rum, således at deltagerne har friheden i samtalen og at det gode kan skabes.