Socialøkologi

tilbage til start
email
Foredrag & Workshop
Socialøkologisk pædagogik
Bæredygtigt lokalsamfund år 2020

Socialøkologi er sammensat af begreberne social og økologi, som i de sidste år er blevet knyttet tættere sammen, dels i forskerkredse, dels i den praktiske økologi.

Socialøkologiens rolle er at skabe en ramme for det enkelte menneske, gruppe og fællesskab, så de igennem inddragelse og erkendelse kan igangsætte initiativer som kan skabe sammenhæng mellem den lokale miljø indsats og udviklingen af de sociale sider af vores liv.

Socialøkologiens hovedopgave er, at skabe et rum af respekt og gensidig forståelse, hvor folk på baggrund af deres behov og interesser i fællesskab kan udvikle og realisere deres visioner om bæredygtige levesteder.

Dette gælder dels i initiationsfasen og opbygningen af nye fællesskaber, men det gælder også for etablerede fællesskaber for at løse konflikter og bevare gnisten, livskvaliteten, opmærksomheden på hinanden og på fællesskabets forskellige sociale "organismer". Dette vil bevirke at fællesskaber forbliver socialt bæredygtige. Mange fællesskaber, nye som gamle, lider under hverdagens mistænksomhed, magtkampe, klikkedannelser, uklare beslutninger og strukturer, lavt informationsniveau, uformel ledelse, uklare mandater osv.. Alle disse uoverskuelige ting gør, at vi trækker os tilbage til individuelle og hurtige løsninger, tit med fatale sociale og økologiske konsekvenser.

Ovenstående er et uddrag fra lederen i LØS-NET nr. 18, december 1998, et temanummer om socialøkologi. LØS-NET udgives af Landforeningen for ØkoSamfund. Jeg har været medredaktør af bladet og bringer her en redigeret udgave af artikel "Stier der kan blive til veje", som jeg skrev til bladet.

Stier der kan blive til veje

I foråret besøgte jeg Hertha Levefællesskab hvor jeg mødte begrebet socialøkologi. Klokkerne begyndte at ringe: fremtidsværksted og konfliktløsning er socialøkologiske værktøjer. Pludselig havde jeg fået en ny sammenhæng at sætte mit virke ind i.
Siden da har jeg mødt begrebet i to sammenhænge. En antroposofisk (Rudolf Steiner) hvor det er en del af en større livsforståelse. Og i en sammenhæng om folkeoplysning om bæredygtig udvikling hvor grundidéen er, at igangsætte initiativer som kan skabe en sammenhæng mellem den lokale miljøindsats og udviklingen af de sociale sider af vores liv. Specielt folkeoplysning om bæredygtig udvikling har vagt min interesse da det bekræftiger det overordnede perspektiv jeg har på mit arbejde.
Min indfaldsvinkel til socialøkologi er "håndværkerens", igennem mit virke som værkfører i fremtidsværksteder og som underviser i konfliktløsning. Jeg har siden 1994 beskæftiget mig med procesarbejde og har der gjort mig nogle erfaringer, som går igen workshop efter workshop. Disse erfaringer matcher min intuitive oplevelse af hvad socialøkologi er.

Socialøkologiske værktøjer

For mig at se er de socialøkologisk værktøjer et utal af procesmetoder der behandler konflikter, problemer og udfordringer på en omsorgsfuld måde. Disse processer er karakteriseret ved dialog, ligeværd, samarbejde, tid, tavshed, krop, leg, visualisering og i nogle tilfælde spiritualitet. Der er ikke nogen skjulte dagsordener. Processerne er gennemskuelige og justeres hele tiden efter gruppens behov.
Der bruges tid til visionsudvikling, projektering, teambuilding, konflikthåndtering m.m.. I gennem dette arbejde opstår der en fælles bevidsthed om mål og midler og der skabes synlighed omkring 1) den enkeltes behov, interesser, kompetencer og ressourcer og 2) omkring den fælles proces, roller, ledelse og de forventninger deltagerne har til hinanden og til projektet som helhed.

Socialøkologiske processer er metoder til at:

Arbejde med fremtidsbilleder og visioner
Udvikle samtalen (dialogen)
Skabe helhedsperspektiv
Skabe demokratiske og ligeværdige samarbejdsformer
Skabe fælles ledebilleder, som en rettesnor for handling. Samtidig modvirkes tendensen til at lederfigurer opstår.
Konflikthåndtering

Eksperter i eget liv

Formålet med processerne er at bearbejde gruppens fælles problem/konflikt så de får det vendt til konkrete udfordringer. Det er vigtigt at de involverede kan relatere sig til problemet; at problemet har betydning i den enkeltes liv og at der er respekt omkring den enkelte deltagers oplevelse af problemet. Deltagerne ses som eksperter i deres eget liv og det er hos deltagerne at løsningen på problemet skal søges. Derfor indledes ethvert procesarbejde med en grundig research omkring gruppens ønsker, behov, erfaringer og forventninger, for derigennem at finde et udgangspunkt og en form som deltagerne kan relatere sig til.

Søger det fællesmenneskelige

Processerne arbejder med at synliggøre det usynlige og søger et fællesmenneskeligt grundlag. På det personlige plan arbejdes der med ting som det kan være svært at udtrykke: Sympatier, holdninger, tanker, ideer, skæbner, møder, bestemmelser, intentioner og viljeimpulser. På det fælles plan søges følgende synliggjort: Hvor og hvordan træffes beslutningerne, hvem har kompetencen til at løse opgaven, hvad er værdigrundlaget, de fælles mål og baggrunden for ønsket om handling. Dermed skabes der en ramme for idéudvikling, initiativtagning, samarbejde og konflikthåndtering, der tager hensyn til de sociale sider af vores liv.
Tid - tid til at få sjælen med, er en væsenlig faktor når der er tale om processer der skal skabe forandring og udvikling. Da forandringen og udviklingen skal ske på grundlag af deltagernes ønsker og erkendelser, er det vigtigt at det ikke går hurtigere end at deltagerne ønsker det og kan følge med i. Forceres tingene får vi ikke sjælen med og den dimension der skal tilgodese de sociale sider af vores liv tilfredsstilles ikke.

Socialøkologien er karakteriseret ved atden:

Giver sig tid - tid til at møde og fordybe sig i verden.
Fokuserer på mødet og kontakten mellem mennesker som en igangsættende faktor i stedet for at tro at teknisk viden ændrer verden.
Søger dialog - i stedet for at være bedrevidende / søge konfrontation.
Er åben og ærlig med sit udgangspunkt og sine hensigter - og giver derved plads til et ærligt møde.

Processen påvirker menneske og produkt

Det håbefulde er, at den omsorgsfulde proces smitter af på produktet. Indholdsmæssigt er visionerne, problemløsningerne præget af vinder-vinder løsninger med en omsorg for mennesker og miljø. Og løsningerne er på en og samme tid et svar på de konkrete problemer og et skridt på vejen mod større mål.
Ligeledes ligger der en kvalitet i det menneskelige samvær som den socialøkologiske arbejdsform skaber. Den er berigende, stimulerende og giver empowerment, så deltagerne får tro, håb og styrke til at arbejde videre med sagen. "Gennem arbejdet med socialøkologiske metoder viser det sig, at såvel organisationen som det enkelte individ udvikler sig i en retning af et modent og ansvarligt væsen, der evner at finde sin plads i helheden. Dermed er socialøkologien en moderne udviklingsvej for mennesker".

Ikke enten eller, men både og

En af de svære opgaver er, at slå bro mellem polariteterne og synliggøre deres dynamik; det er ikke enten eller (der er ikke kun én sandhed) men både og (sandheden er mangfoldig). Sociale udviklingsprocesser rummer ofte polariteter som kaos/orden, hiraki/flad struktur, faste strukturer/det uformelle, tradition/nytænkning, venskab/fjendskab m.m.. Disse modsætninger skal vi lære at håndtere på en konstruktiv måde indtil de opløses eller transformeres til nye former.

Målet og vejen er lige vigtige

De socialøkologiske arbejds- og samværsformer er levende billeder på det demokrati som Hal Koch i sin bog "Hvad er demokrati? fra 1945 skildrer som en menneskelig livsform: "Det er samtalen (dialogen) og den gensidige forståelse og respekt der er demokratiets væsen." Beslutningsidealet er konsensus, hvilket betyder, at der tilstræbes enighed om væsentlige beslutninger, eller som et minimum at de som er imod udgør et loyalt mindretal, som accepterer beslutningen og bakker op om gennemførelsen. Der tilstræbes at tage hensyn til et mindretal hvis det er et meget væsentligt spørgsmål for dem. Jeg ser de socialøkologiske processer som et mål i sig selv og vil karakterisere dem som eksemplariske - de er et middel til at arbejde med sociale udviklings- og forandringsprocesser der fremmer fred og bæredygtig udvikling.
Gandhi siger at mål og midler skal være rene og at de er "lige så forbundet som frøet og træet er det". Han taler om sandheden og sjælens styrke som en åndelig kraft. Hvis motiverne er rene og når noget sættes i gang ud fra sandheden vil det bevæge sig som en snebold der sætter noget nyt igang og til sidst vil det lykkes. Sandheden skal her ses som en helhed af midlet og målet:

Midlet

Målet

Socialøkologi - en vej mod en bæredygtig fremtid

Min erfaring siger mig, at jo mere fortrolig vi som procesledere og deltagere bliver med de socialøkologiske processer, des mere omfattende udviklings- og forandringsprocesser kan der igangsættes. Processerne skaber glæde og vitalitet, vender afmagt til tro og håb, styrker fællesskabet og skaber gode rammer for de forandringsprocesser vi død og pine skal igennem på vej mod en fredelig og bæredygtig fremtid!

Socialøkologi - en del af et paradigmeskift

	Gammelt hirakisk paradigme	Et bud på etSocialøkologisk paradigme
Filosofi:	Der findes en objektiv sandhed	Sandheden er dynamisk
Forståelsesramme:	Enten eller (én sandhed/ én virkelighed)	Både og (vi har hver vores sandhed/ virkelighedsopfattelse)
Syn på konflikt:	Forstyrende og skal fjernes Kan overlades til autoriteter Kan lægge ansvaret over på andre	Realitet vi må forholde os til Parterne tager selv ansvaret Parterne er aktive og medansvarlige
Vilkår:	Individuelle modparter Alene / individuelle Konkurrence	Parter i fælles konflikt Forbundne Samarbejde
Fokus:	Produkt	Proces
Mål:	Én løsning	Flere løsninger
Resultat:	Taber - vinder / afgørelse	Vinder - vinder / transformation
Relationer:	Subjekt - objekt	Subjekt -. Subjekt
Magt:	Åben/skjult magtanvendelse, sanktioner Underkastelse Lukkede beslutningsprocesser	Magt er ikke vigtig Ligeværd Synlighed i beslutningsprocesserne
Samtaleform	Diskussion	Dialog
Menneskesyn:	Lydighed Pligt Autoritet	Autonomi Frihed Oplysning
Følelser:	Mistænksomhed, straf og hævn	Tillid, tilgivelse, og forsonning

Tilbage til start

Utopiske Horisonter, tlf. +45 2278 9185, ditlev@utopiskehorisonter.dk / www.utopiskehorisonter.dk