Socialøkologi |
tilbage til start
|
Socialøkologi er sammensat af begreberne
social og økologi, som i de sidste år er blevet knyttet tættere
sammen, dels i forskerkredse, dels i den praktiske økologi. Ovenstående er et uddrag fra lederen i LØS-NET nr. 18, december 1998, et temanummer om socialøkologi. LØS-NET udgives af Landforeningen for ØkoSamfund. Jeg har været medredaktør af bladet og bringer her en redigeret udgave af artikel "Stier der kan blive til veje", som jeg skrev til bladet. Stier der kan blive til veje I foråret besøgte jeg Hertha Levefællesskab
hvor jeg mødte begrebet socialøkologi. Klokkerne begyndte
at ringe: fremtidsværksted og konfliktløsning er socialøkologiske
værktøjer. Pludselig havde jeg fået en ny sammenhæng
at sætte mit virke ind i.
Socialøkologiske værktøjer
For mig at se er de socialøkologisk værktøjer
et utal af procesmetoder der behandler konflikter, problemer og udfordringer
på en omsorgsfuld måde. Disse processer er karakteriseret ved
dialog, ligeværd, samarbejde, tid, tavshed, krop, leg, visualisering
og i nogle tilfælde spiritualitet. Der er ikke nogen skjulte dagsordener.
Processerne er gennemskuelige og justeres hele tiden efter gruppens behov.
Der bruges tid til visionsudvikling, projektering, teambuilding, konflikthåndtering m.m.. I gennem dette arbejde opstår der en fælles bevidsthed om mål og midler og der skabes synlighed omkring 1) den enkeltes behov, interesser, kompetencer og ressourcer og 2) omkring den fælles proces, roller, ledelse og de forventninger deltagerne har til hinanden og til projektet som helhed. Socialøkologiske processer er metoder til
at:
Eksperter i eget liv
Formålet med processerne er at bearbejde gruppens fælles
problem/konflikt så de får det vendt til konkrete udfordringer.
Det er vigtigt at de involverede kan relatere sig til problemet; at problemet
har betydning i den enkeltes liv og at der er respekt omkring den enkelte
deltagers oplevelse af problemet. Deltagerne ses som eksperter i deres
eget liv og det er hos deltagerne at løsningen på problemet
skal søges. Derfor indledes ethvert procesarbejde med en grundig
research omkring gruppens ønsker, behov, erfaringer og forventninger,
for derigennem at finde et udgangspunkt og en form som deltagerne kan relatere
sig til.
Søger det fællesmenneskelige
Processerne arbejder med at synliggøre det usynlige
og søger et fællesmenneskeligt grundlag. På det personlige
plan arbejdes der med ting som det kan være svært at udtrykke:
Sympatier, holdninger, tanker, ideer, skæbner, møder, bestemmelser,
intentioner og viljeimpulser. På det fælles plan søges
følgende synliggjort: Hvor og hvordan træffes beslutningerne,
hvem har kompetencen til at løse opgaven, hvad er værdigrundlaget,
de fælles mål og baggrunden for ønsket om handling.
Dermed skabes der en ramme for idéudvikling, initiativtagning, samarbejde
og konflikthåndtering, der tager hensyn til de sociale sider af vores
liv.
Tid - tid til at få sjælen med, er en væsenlig faktor når der er tale om processer der skal skabe forandring og udvikling. Da forandringen og udviklingen skal ske på grundlag af deltagernes ønsker og erkendelser, er det vigtigt at det ikke går hurtigere end at deltagerne ønsker det og kan følge med i. Forceres tingene får vi ikke sjælen med og den dimension der skal tilgodese de sociale sider af vores liv tilfredsstilles ikke. Socialøkologien er karakteriseret ved atden:
Processen påvirker menneske og produkt
Det håbefulde er, at den omsorgsfulde proces smitter
af på produktet. Indholdsmæssigt er visionerne, problemløsningerne
præget af vinder-vinder løsninger med en omsorg for mennesker
og miljø. Og løsningerne er på en og samme tid et svar
på de konkrete problemer og et skridt på vejen mod større
mål.
Ligeledes ligger der en kvalitet i det menneskelige samvær som den socialøkologiske arbejdsform skaber. Den er berigende, stimulerende og giver empowerment, så deltagerne får tro, håb og styrke til at arbejde videre med sagen. "Gennem arbejdet med socialøkologiske metoder viser det sig, at såvel organisationen som det enkelte individ udvikler sig i en retning af et modent og ansvarligt væsen, der evner at finde sin plads i helheden. Dermed er socialøkologien en moderne udviklingsvej for mennesker". Ikke enten eller, men både og
En af de svære opgaver er, at slå bro
mellem polariteterne og synliggøre deres dynamik; det er ikke enten
eller (der er ikke kun én sandhed) men både og (sandheden
er mangfoldig). Sociale udviklingsprocesser rummer ofte polariteter som
kaos/orden, hiraki/flad struktur, faste strukturer/det uformelle, tradition/nytænkning,
venskab/fjendskab m.m.. Disse modsætninger skal vi lære at
håndtere på en konstruktiv måde indtil de opløses
eller transformeres til nye former.
Målet og vejen er lige vigtige
De socialøkologiske arbejds- og samværsformer
er levende billeder på det demokrati som Hal Koch i sin bog "Hvad
er demokrati? fra 1945 skildrer som en menneskelig livsform: "Det er samtalen
(dialogen) og den gensidige forståelse og respekt der er demokratiets
væsen." Beslutningsidealet er konsensus, hvilket betyder, at der
tilstræbes enighed om væsentlige beslutninger, eller som et
minimum at de som er imod udgør et loyalt mindretal, som accepterer
beslutningen og bakker op om gennemførelsen. Der tilstræbes
at tage hensyn til et mindretal hvis det er et meget væsentligt spørgsmål
for dem.
Jeg ser de socialøkologiske processer som
et mål i sig selv og vil karakterisere dem som eksemplariske - de
er et middel til at arbejde med sociale udviklings- og forandringsprocesser
der fremmer fred og bæredygtig udvikling.
Gandhi siger at mål og midler skal være rene og at de er "lige så forbundet som frøet og træet er det". Han taler om sandheden og sjælens styrke som en åndelig kraft. Hvis motiverne er rene og når noget sættes i gang ud fra sandheden vil det bevæge sig som en snebold der sætter noget nyt igang og til sidst vil det lykkes. Sandheden skal her ses som en helhed af midlet og målet:
Målet er deltagernes eller miljøets retfærdige behov.
Socialøkologi - en vej mod en bæredygtig fremtid
Min erfaring siger mig, at jo mere fortrolig vi som procesledere
og deltagere bliver med de socialøkologiske processer, des mere
omfattende udviklings- og forandringsprocesser kan der igangsættes.
Processerne skaber glæde og vitalitet, vender afmagt til tro og håb,
styrker fællesskabet og skaber gode rammer for de forandringsprocesser
vi død og pine skal igennem på vej mod en fredelig og bæredygtig
fremtid! |
Gammelt hirakisk paradigme | Et bud på etSocialøkologisk paradigme | |
Filosofi: | Der findes en objektiv sandhed | Sandheden er dynamisk |
Forståelsesramme: |
Enten eller (én sandhed/ én virkelighed) | Både og (vi har hver vores sandhed/ virkelighedsopfattelse) |
Syn på konflikt: |
Forstyrende og skal fjernes Kan overlades til autoriteter Kan lægge ansvaret over på andre |
Realitet vi må forholde os til Parterne tager selv ansvaret Parterne er aktive og medansvarlige |
Vilkår: |
Individuelle modparter Alene / individuelle Konkurrence |
Parter i fælles konflikt Forbundne Samarbejde |
Fokus: | Produkt | Proces |
Mål: | Én løsning | Flere løsninger |
Resultat: | Taber - vinder / afgørelse | Vinder - vinder / transformation |
Relationer: | Subjekt - objekt | Subjekt -. Subjekt |
Magt: |
Åben/skjult magtanvendelse, sanktioner Underkastelse Lukkede beslutningsprocesser |
Magt er ikke vigtig Ligeværd Synlighed i beslutningsprocesserne |
Samtaleform | Diskussion | Dialog |
Menneskesyn: |
Lydighed Pligt Autoritet |
Autonomi Frihed Oplysning |
Følelser: | Mistænksomhed, straf og hævn | Tillid, tilgivelse, og forsonning |