|
|
Intoduktion til
|
|
Hvad er et fremtidsværksted?
Det er en gruppe mennesker der mødes om et fælles tema/problem en eller flere dage. Det kunne f.eks. være en gruppe lærere der mødes under temaet "Fremtidens skole - fremtidens lærere", eller en Agenda 21-gruppe der mødes under temaet "Bæredygtige boliger i Agendakøbing".
Der kan max. deltage 30 personer. Er der flere laves der flere værksteder. Et fremtidsværksted består af 3 faser: kritikfasen, utopifasen og virkeliggørelsesfasen. Kritikfasen
Kritikfasen er en fælles brainstorm hvor man er konsekvent negativ.
Der tales i stikord - ingen monologer. Alt skrives på vægaviser.
Det er forbudt at komme med negative kommentarer til de andre deltageres
kritik. Forståelses- og uddybende spørgsmål er velkomne.
Til sidst udvælges det vigtigste fra kritiksamlingen. Den valgte
kritik er udgangspunktet for det videre værkstedsarbejde.
Utopifasen
I denne fase skal de nye mål formuleres. Her gælder det om at vende kritikken af elendigheden til utopiske udkast om hvordan det burde være. "Virkeligheden sættes ud af kraft. Alt kan lade sig gøre. Hvis vi nu selv kunne bestemme ....". Her er reglen, at man ikke må bekymre sig om love, logik, forskrifter, eksperter, "nødvendigheder", facts eller magtkonstellationer mv. Der skal være plads til alle utopier, også selv om de for nogen kan virke umulige eller "gale".
Arbejdet foregår i både plenum og i mindre grupper. Hvis man har god tid kan utopierne udtrykkes på andre måder end kun med ord, f.eks. drama, sang, ... You name it. Virkeliggørelsesfasen
I både plenum og i mindre grupper sættes "djævlens advokat"
til at se på utopierne; de konfronteres med virkeligheden. Hvilke
utopier kan realiseres her og nu, og hvilke kan realiseres på kort
og på længere sigt - og hvad er midlerne? Er der nogen ting
(juridisk, økonomisk, politisk m.m.) der skal ændres før
man kan virkeliggøre utopierne?
I denne fase finder deltagerne ud af om der skal laves et idékatalog over "hvordan vi kommer utopierne nærmere", eller om der er brug for konkrete handlingsplaner? Skal der nedsættes arbejdsgrupper m.m.? Gældende for alle faserne er, at der bruges leg og kreativitet for at give en legene stemning og for at bruge andre udtryksformer end de verbale. En demokratisk metode
Fremtidsværkstedet er en demokratisk arbejdsmetode der er velegnet i selvforvaltningsprocesser. Der er ingen skjult dagsorden og der er ikke
på forhånd defineret nogle bestemte mål. Fremtidsværkstedet
handler om at åbne for en utopisk horisont; at man legende "åbner fremtidens porte", frem for kun at sætte én fremtidsvision
på dagsordenen. Formen er meget anderledes i f.h.t. andre mødeformer.
Der tales i stikord uden lange monologer. Alt tages alvorligt men nødvendigvis ikke højtideligt. Den frie men strukturerede form imødekommer
deltagernes selvcencur. De ikke velformulerede, der ikke er vant til at blive hørt, høres. Mødet kan udvikles til et ligeværdigt
møde deltagerne imellem. Fremtidsværkstedet kan hjælpe os til at blive bedre til at arbejde sammen - om fremtiden!
Fremtidsværkstedet er et procesværktøj med enkle rammer som er nemme at overskue. Til gennemførelse af et fremtidsværksted er der en eller to mødeledere - værkførere. Værkførerne er procesansvarlige og skal være fortrolige med de enkelte faser og forstå sin funktion som én der har til opgave at virke opmuntrende og ansporende. Desuden har værkføreren ansvaret for, at tidsplanen overholdes og at ingen bryder den demokratiske ånd ved at komme med lange enetaler eller negative kommentarer. Fremtidsværkstedet bruger deltagernes ressourcer - og skaber energi.
Min oplevelse i samtlige de værksteder jeg har været med i er, at der skabes glæde og god energi blandt deltagerne. I værksteder
hvor temaet ikke har været for stort og diffust, men tæt knyttet til deltagernes hverdag, har jeg yderligere oplevet at fremtidsværkstedet
giver empowerment. Empowerment betyder, at deltagerne får styrke,
evne og lyst til at arbejde for det de tror på og som deres hjerter banker for.En metode der bør vinde indpas
Jeg har i de sidste 10 år beskæftiget mig med fremtidsværkstedet,
og er nået til den konklusion, at metoden er oplagt at bruge som
et demokratisk og pædagogisk værktøj i græsrods-
og uddannelsessammenhænge. Fremtidsværkstedet er velegnet
at benytte i organisationsliv/undervisning der tager udgangspunkt i den
enkeltes forudsætninger, hvor deltagerne er med til at sætte
egne mål og til at evaluere egne procesforløb og produkter.
Fremtidsværkstedet er konfliktforebyggende velegnet i forandrings-
selvforvaltningsprocesser.
blandt græsrødder og i uddannelsessystemet Det er mit håb, at der i uddannelsessystemet vil blive åbnet op for pædagogisk udviklingsarbejde, så man på en åben og fordomsfri måde kan eksperimentere med fremtidsværkstedsmetoden og de fremtidsforestillinger den producerer! Efterskrift
"Menneskers fantasibrug skal vendes fra at være defensiv til at fungere offensivt. Der skal ydes åndelig modstand mod fremmedfortolkning af egen situation. Fremtiden skal opfindes i håbet om at få reel indflydelse. Der skal udvikles en koordineret fantasibevægelse. Der skal skabes sociale eksperimenter. Der skal sås tvivl hos 'skæbnefabrikanterne' (eksperter og politikere) med hensyn til konsekvenserne af de aktiviteter, som de sætter i gang. Der skal udvikles kritisk 'ny-oplysning', hvor de store sammenhænge søges gjort gennemskuelige. Der skal veksles mellem oplysning og modstand. Fantasi- og forandringsbevægelsens ofte uundgåelige nederlag skal analyseres, så de kan udnyttes kreativt overskridende". (Finn Horn, s. 134)
© Ditlev Nissen
Litteratur:
R. Jungk & N. R. Müllerts: Håndbog i Fremtidsværksteder,
Politisk Revy, 1984
Jette Scott Sørensen og Finn Horn: Fremtidsværksteder i Danmark, Politisk Revy 1987 Finn Horn: Fremtidspædagogik, Danmarks Lærerhøjskole, 1993. (Interesserede kan rekvirere en detaljeret litteraturliste eller se litteraturliste her) |