|
Det varme vintervejr, de blomstrende kirsebærtræer i Washington og afsmeltningen fra verdens gletschere vidner om, at de klimaforandringer vi er blevet advaret om, er ved at blive til virkelighed. Samtidig er en af konklusionerne fra FN's klimapanel, at den globale opvarmning med 90 % sikkerhed er menneskeskabt.
Som kultur står vi over for enorme miljømæssige udfordringer. Først og fremmest klimaforandringerne, der er foranlediget af vores forbrugs- og transportmønster. Men det er ikke kun CO2 der volder problemer. Drikkevandet er under pres, fordi landbrugets og haveejernes brug af nitrat og pesticider fører til, at stadig flere vandboringer lukkes på grund af forurening. Vores forbrug fører til fældning af regnskov, overfiskeri og udryddelse af dyre- og plantearter.
I EU forbruger vi 17 % af det samlede forbrug af jordens naturressourcer, selv om at vi kun udgør 7 % af verdens befolkning. Hvis resten af verden skulle forbruge lige så meget som vi gør, skulle vi råde over 3 kloder. Alternativt kunne vi reducere forbruget med 60 %. Indtil vi ændrer adfærd er klimaforandringerne et billede på den katastrofale kurs vores kultur befinder sig på.
Både teknologi og livsstil
Det ville være lykkeligt hvis teknologien kunne løse miljøproblemerne. Men virkeligheden viser, at tekniske forbedringer ikke kan følge med, når transporten med person-, lastbiler, fly og hurtiggående færger stiger. Kloning af dyr og genmodificering af fødevarer er en teknisk mulighed, men vi risikerer, at de arvelige egenskaber muterer og løber løbsk på samme måde, som klima- og miljøproblemer løber løbsk. Teknologien kan bidrage til mange fornuftige løsninger, men det er risikabelt kun at satse på teknik. I mine øjne må vi erkende, at vores livsstil bidrager til miljøproblemerne. Og at en del af løsningen på problemerne er, at vi ændrer livsstil.
Derfor må vi udvikle metoder, der kombinerer de miljømæssige udfordringer og de sociale sider af vores liv. Vi må se på, hvad der giver og tærer på vores livskvalitet. Hvad tærer? Vi er stressede og udbrændte som aldrig før. Vi rammes af livsstilssygdomme som kræft, sukkersyge, overvægt og dårlig sædkvalitet. Tid er en mangelvare, børneliv institutionaliseres og vi omstruktureres og evalueres i et væk. Menneskene lider også under det pres vi lægger på naturen, når vi prøver at tilfredsstille vores behov ved hjælp af materielt overforbrug. Samtidig er kvaliteter som tid, mening, medbestemmelse, fællesskab og viden i underskud. Spørgsmålet er om vi kan imødekomme disse sociale og immaterielle behov på måder, hvor vi bliver mindre stressede og syge - samtidig med at vi mindsker presset på naturen?
179 statsledere: Engagement og deltagelse fra alle
Fra samfundets top og bund anbefales det, at vi bruger folkeoplysning og medbestemmelse til at skabe et folkeligt energi- og miljøengagement, der kan bidrage til en bæredygtig udvikling. Det startede med græsrødderne, der siden 60'erne har lavet kampagner og aktioner for at få politikere og virksomheder til at medtænke hensynet til naturen i deres beslutninger.
I 1992 kom opfordringen fra 'toppen', da 179 statsledere formulerede Rio-Konventionens bæredygtige dagsorden for det 21. århundrede. Her skinner det igennem, at regeringslederne havde erkendt, at en bæredygtig omstilling af verdenssamfundet ikke alene kan virkeliggøres ovenfra. Der skal engagement og deltagelse til fra alle. Siden har utallige stater, kommuner og organisationer lavet love, konventioner og hensigtserklæringer der skulle beskytte miljøet. En af dem er Aalborg Commitments fra 2004, hvor 355 europæiske byer bekræfter deres vision om bæredygtige byer. Her forpligter underskriverne sig til at forbedre dynamikken i beslutningsprocesserne gennem et øget nærdemokrati. Selv om det kun er Frederikshavn, Kolding og Ålborg der har underskrevet Aalborg Commitments, er borgerinddragelse en systematisk strategi i mange kommuner. Blandet andet har Ry og Århus udarbejdet chartre for borgerinddragelse. Her ses borgernes ideer og erfaringer som en ressource, der kan øge kvaliteten af beslutningsgrundlaget. Samtidig respekteres det, at det er byrådet, der træffer de endelige beslutninger i overensstemmelse med spillereglerne for det repræsentative demokrati.
Ren vindmølle logik
Vores tradition for demokrati, folkeoplysning og folkeligt engagement giver forudsætninger for at udvikle nye former for lokalt demokrati og folkelig innovation der kan bidrage til, at miljøet stabiliseres. Vindmøllerne er et fornemt eksempel på folkelig innovation. Kombinationen af entusiastiske vindmøllepionerer, private og statslige midler og OOAs folkeoplysende kampagne mod atomkraft, skabte forudsætningerne for vindmølleindustriens og den vedvarendes energis succes. Det økologiske landbrug og Fair Trade med 3. verden er andre eksempler på hvordan privat initiativ, folkeligt engagement og statsstøtte kan skabe bæredygtig udvikling.
Politikerne skal inviterer til aktiv deltagelse
Bæredygtig udvikling afhænger af, om vi kan ændre vores grundlæggende holdninger og adfærdsmønstre. Det er tvivlsomt, om en sådan forandring kan gennemføres pr direktiv. Den slags ændringer må ske i dialog om og i afprøvning af nye mønstre. Befolkningen kunne med fordel inviteres til aktiv deltagelse i indsatsen. Politikerne kunne med stor fordel invitere borgerne til at være med i en proces, hvor samfundets top og bund i fællesskab vender udviklingen og giver Danmark en bæredygtig kurs.
Det kunne ske igennem dialogmøder, workshops og udviklingsprocesser der f.eks. starter med disse spørgsmål: Hvad tænker du om klimaforandringerne, deres årsag og betydning for dine børnebørns fremtid? Hvordan bidrager du til miljøproblemerne? Kan du få imødekommet dine behov på en mindre forurenende måde? Hvad kan du, din familie, dine naboer, din arbejdsplads og din kommune gøre for at forebygge miljøproblemerne? Hvordan kan vi bringe mere livskvalitet ind i vores liv samtidig med at vi reducere mængden af transport og forbrug?
Spørgsmålene kunne give afsæt for nærdemokratiske processer, der har til formål at øge lokalsamfundets sociale kapital og afstedkomme livsstilsændringer inden for transport og forbrug. Inden de konkrete forslag præsenteres for beslutningstagerne kan de kvalificeres i dialog med specialister, filosoffer og lokale aktører. Derefter gennemtænker de folkevalgte forslagene og melder tilbage, hvilke forslag de vil gennemføre og hvilke de ikke vil gennemføre.
Borgerinddragelse har en transformerende kraft
Borgerinddragelse giver mulighed for et politisk medejerskab og engagement i forhold til deltagernes livssituation. Et engagement der handler om, at virkeliggøre sine drømme om det gode liv og samtidig bidrage til lokalsamfundets udvikling ud fra mere principielle bæredygtige betragtninger.
Borgerinddragelse er udviklet og afprøvet i både land og by. I Halkær Ådal i Nordjylland var temaet "Natur og lokalsamfundsudvikling", og i 8 grønlandske kommuner var temaet "Bæredygtig udvikling af de levende ressourcer". Erfaringerne viser at deltagernes særinteresser nedtones til fordel for helheden, når man befinder sig i en demokratisk dialog. I Grønland skabte den borgerinvolverende metode diskussion i hele samfundet og vilje til at tage et ansvar for udnyttelsen af de levende ressourcer. Ligeledes har dialogen skabt rammer for respekt og samarbejdsvilje mellem parter, der hidtil har stået i hver sin lejr, eksempelvis erhvervs- og fritidsfangere og fangere og biologer.
I Halkær Ådal fremhæver borgerne den åbne, respektfulde dialog mellem forskellige personer og interesser som et af projektets kvaliteter. Ligeledes havde det værdi at beslutninger ikke blev trumfet igennem hen over hovedet på folk. Særinteresser og konflikter var der fortsat, men fordi der både blev spurgt ind til 'det gode liv' og til forandringer i landbrugsdriften, blev der opdaget nye muligheder for lokalområdets fremtid.
I Bydel i Bevægelse i Århus Vest er borgerinddragelsen brugt til at fremme bæredygtig byudvikling i en kriseramt bydel. Her har man givet borgerne tid og rum til at finde deres egne drømme og man har fundet en vilje til at indgå ligeværdige partnerskaber mellem borgergrupper, foreninger og offentlige myndigheder. Resultatet er at kriminaliteten er faldet, 1/3 flere børn er aktive i fritidslivet og beskæftigelse og aktivering er vokset markant.
Erfaringerne viser, at hvis der skabes sammenhæng mellem miljøproblemerne og de sociale sider af vores liv, ser vi muligheder der er omsorgsfulde over for natur og mennesker. Heri ligger der en transformerende kraft som kan hjælpe os til at omstille vores samfund ud fra de værdier vi gerne vil pålægge resten af verden; nemlig de demokratiske.
Vi skal frigøre os fra afhængigheden af øget forbrug
Folkeoplysning om bæredygtig udvikling handler om at gribe udfordringerne i de nye vilkår, som miljø- og klimaforandringerne pålægger vores liv. Spørgsmålet er hvordan vi kan gennemføre en kulturel proces, som frigør os fra vores afhængighed af øget forbrug samtidig med at vi søger 'det gode liv'? Her trækker vores ønsker i to retninger: På den ene side er jagten på selvrealisering gennem materielle ting og intense oplevelser afgørende for vores psykiske velbefindende. På den anden side en længsel efter social nærhed, dybere mening, og et hverdagsliv med mere tid og mindre stress.
Om dette siger Jeppe Læssøe, der forsker i folkelig deltagelse i bæredygtig udvikling ved Danmarks Pædagogiske Universitet: "Den moderne udvikling har frigjort individet fra en stiv og autoritær kultur, og har med øget velstand, nye teknologier og stor mobilitet givet os uendelig mange muligheder. Frigørelsen har imidlertid også haft sin pris, fordi vi ikke mere vokser op med en bestemt identitet og et klart socialt defineret værd. Hvem vi er, hvordan livet skal leves og om vi lykkes med det, er blevet et individuelt projekt. Vi konfronteres konstant med nye muligheder, med andres succeser og med vores egne begrænsninger. Psykisk giver dette svælg mellem oplevede muligheder og egne ressourcer problemer med selvværdet, og det søger vi så at lindre ved efter bedste evne at jagte enhver mulighed for selvrealisering: Uddannelse, projekter på arbejdet, ombygning af hjemmet, køb af nye ting, spændende rejser mv. udvikler og stimulerer os, samtidig med at det i sammenligningen med alle mulighederne og alt det spændende de andre gør, alligevel ikke får os til at føle os lykkeligere. Vores psykiske problemer er præget af manglende følelse af selvværd, af tomhed, depression og udbrændthed."
Et nationalt projekt båret af begejstring og håb
Klima- og miljøproblemerne kan blive en anledning til at føre en folkelig samtale om dilemmaerne i vores livsvilkår. Udfordringen er at arbejde med den dobbelte problematik, hvor den moderne livsstil giver frihed og mulighed for selvrealisering samtidig med, at den slider på både miljøet og på trivslen og glæden i hverdagen. En indlysende og påtrængende folkeoplysende opgave er at skabe rum for en håbefuld proces, der kan føre til intense sociale oplevelser, berigende sociale fællesskaber og samtidig bidrage til lokalsamfundets udvikling ud fra nogle mere almene og principielle betragtninger. Målet er at igangsætte impulser der igangsætter livsstilsændringer inden for forbrug og transport.
Får vi ikke skabt de nødvendige livsstilsændringer kan det ikke udelukkes, at menneskene fører kloden mod en ubalance der får betydelige konsekvenser for fremtidige generationer. Heldigvis er der stadig håb, og vi har gode traditioner at bygge på. Derfor opfordrer jeg politikere i stat og kommuner til at sætte folkeoplysning om bæredygtig udvikling på dagsordenen. Som Information skriver i lederen d. 22. jan. 2007: " Tænk hvis Danmarks poliske ledere greb chancen og formulerede et nationalt projekt, båret af begejstring, håb og følelsen af for en gangs skyld at gøre det rigtige. Tænk hvis det var Danmark, der kom først med et energisystem, en samfundsstruktur og en livsform, der ikke bare er mulig som et privilegium for et par generationer, der grådigt tærer på undergrundens svindende energireserver og atmosfærens økologiske råderum, men som også er holdbar for børn, børnebørn og tiptipoldebørn. Tænk hvis danskerne for en gangs skyld fik et projekt at samles om og være stolte af".
Folkeoplysning om bæredygtig udvikling kan bidrage til virkeliggørelse af sådan et projekt,
Ditlev Nissen er demokratikonsulent, tilknyttet Center for Konfliktløsning.
|
