Christiania - udvikling eller afvikling

tilbage til start
email

Fristaden Christiania er en af Københavns store kulturelle perler, Danmarks næststørste turistattraktion. Et symbol på at verden kan være anderledes - at livet kan leves på en anden måde. Christiania er en stor lege- og læreplads hvor drømmere, kollektivister, barnlige sjæle, sorte får og andet godtfolk kan udfolde og afprøve deres drømme. Både på det individuelle og på det kollektive plan. Ikke uden grund har Fristaden fået øgenavnet Københavns Sociologiske Have.
Som utopist har jeg et had-/kærlighedsforhold til Christiania (CA), fordi vi har svært ved, hver for sig, i fællesskab og sammen med det omgivende samfund, at gribe de fantasiske muligheder som Fristaden giver sine beboere, sine gæster og til Danmark. Det er dette dilemma som forsangeren Joker i Christiania-bandet Sorteper beskriver i sangen Hippiebyen Sover.

Hippiebyen sover
De første vilde dage var vist noget for sig selv
folk gik nøgne rundt og sang 'I kan ikke slå os ihjel'
men så blev det koldt og nogen lærte at svejse
de lavede gammelt jern om til ovne og pejse.
Der var cowboydere og indianere, klamphuggere og fagmænd
URO'er og viggo'er og bydrenge og bagmænd
julemænd og NATO-hær og hippiechicks på bare tær
Tordenskjolds soldater i kejserens nye klær.
Gangstere og syrevrag og hellige mænd
og politi og politi og politi igen

Halvskaldede hippier med hestehalehentehår
demente orakler som ingen forstår
glødende entusiaster og militante bilister
afblomstrede blomsterbørn og aktiverede aktivister.
Hippiebyen lever på godt og på ondt
sanseløse branderter vælter sanseløse rundt
ansvarlige entreprenører og autodidakte specialister.
Gangstere og syrevrag og hellige mænd
og politi og politi og politi igen

Hippiebyen sover trygt i samfundets favn
et mindretal forhandler i fællesskabets navn
samarbejdspolitikere forvalter alles tarv
det tavse flertal sælger ud af fællesskabets arv.
Der bagtales og røvslikkes og tilsvines og nedgøres
sekshundrede numser der alle vil tørres
rundsave på albuerne er noget der vil frem
hvorfor skal virkeligheden være så grim.
Gangstere og syrevrag og hellige mænd
og politi og politi og politi igen

Christiania er en torn i øjet, lov og orden undermineres
Folketinget har vedtaget at Christiania skal normaliseres
Det er jo en skandale, det rene anarki
det hører ikke hjemme i et demokrati
de vil jo ikke holde takten eller følge melodien
de kriminelle nasserøve gør ordentlige borgere til grin
men vi har faktisk næsten vundet, for de spiller allerede vores spil
og de spiller efter vores regler, som vi ændrer når vi vil
Gangstere og syrevrag og grådige mænd
politi og politi og politi og politi igen og igen¹

Vision, målsætning og værdigrundlag
Sortepers tekst beskriver Christianias barske virkelighed anno 2003. Det er som om, at vi har glemt at vedligeholde og udvikle visionen. Virkelighed er, at vi er meget forskellige hvad angår baggrund, sprog og visioner, hvilket gør at vi som fællesskab har vanskeligt ved at forholde os til målsætningen fra 1971: "Christianias målsætning er at opbygge et selvstyrende samfund, hvor hvert enkelt individ frit kan udfolde sig under ansvar overfor fællesskabet. Dette samfund skal økonomisk hvile i sig selv, og den fælles stræben må til stadighed gå ud på at vise, at den psykiske og fysiske forurening kan afværges."
Selv om målsætningen ikke er blevet revideret i de 31 år den har på bagen, taler den lige ind i mit hjerte. "Ja" siger jeg til de billeder som den danner for mit indre øje. Selv om målsætningen fortjener en udbygning, kunne den som den er nu fint bruges til at udstikke en kurs vedrørende selvstyre, frihed under ansvar, bæredygtig økonomi og vise at forurening kan afværges. Målsætningen indeholder fire synsvinkler som burde medtænkes hver gang vi laver udviklingsplaner, budgetter og som interne uenigheder kunne vurderes ud fra.
Oprindelig var der en idé om, at CA skulle være et sted uden normer². En ide som også hersker i dag. Kontrol, magt, autoritet og overformynderi kan sætte sindene i kog. Den anarkistiske tanke får manges hjerter til at banke. Slagord som antiborgerlighed, personlig frigørelse, antimilitarisme og antiforbrugerisme har tidligere været kodeord på Christiania. Men det er svært at sige hvad kodeordene er i år 2003.
Normløsheden er med til at gøre, at målsætningen ikke bruges som et værktøj eller rorpind. På CA har vi en angst for den forbundethed, forpligtelse, grænsesætning - eller tyranni - som udspringer af et fælles grundlag. Konsekvensen er at de gamle Christiania idealer lever side om side med en rå liberalisme, hvor den der råber højst, slår hårdest, er mest vedholdende eller som har flest penge får ret.
Når Christiania har været under pres fra myndighederne (Folketinget, forsvarsministeren og politiet) har CA sat værdierne i centrum og udfoldet visionerne i små hæfter, som det fx skete med Voila - en redegørelse fra CA (1986) og Den Grønne Plan (1991). Men vi har svært ved at tage et forpligtigende ejerskab til de mange visioner der er knyttet til CA., hvilket betyder, at den fælles sag ofte bliver meget utydelig. Som jeg ser det skyldes dette ikke eksterne forhold, men det skyldes vores vanskelighed med at håndtere de interne modsætninger. En væsentlig del skyldes vores styreform og individualiseringen af arbejdsopgaver som kun Tarzan kan løfte alene. Og ikke mindst en manglende evne til myndighedsaktion, f.eks. ved at sætte kraft (penge og energi) bag beslutninger og sætte grænser over for handlinger der nedbryder vision og målsætning.

Styreform & demokrati
Fællesmødet er CA's øverste myndighed og kan indkaldes med 3 dages varsel. Ud over fællesmøderne holder vi et utal af månedlige møder: økonomi-, bygge-, virksomheds-, kontaktgruppe-, områdekasserer-, område- og arbejdspladsmøder. For ikke at tale om møderne i saunaen , foran Indkøberen, ved morgenkaffen i Woodstock eller hvor cirklerne nu mødes.
CA er delt op i 15 områder, der med udgangspunkt i områdemødet tager sig af områdets udvikling, aftaler med forsvarsministeriet, byggerier, overdragelse af boliger m.m.. Samtidig er områdemøderne en basisdemokratisk enhed i forhold til fælles CA spørgsmål.
Vi har ikke nogen overordnet forvaltning, men en række autonome offentlige institutioner der samarbejder efter bedste evne (økonomikontor, teknisk forvaltning, maskinstation, informationskontor og diverse ad hoc grupper). Økonomigruppen er underlagt økonomimødet (hvor alle kan deltage), mens den tekniske forvaltning er underlagt byggemødet (der består af områderepræsentanter).

Det er som om der ikke må stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt CA lever op til sin målsætning og de værdier der nævnes i diverse skrifter. Værdier og mål er et tabu, hvor årsagen måske skal søges i den interne kulturkløft . En tidligere hovedkasserer³ skriver i forbindelse med 20 års jubilæet: "Der var sådan set ikke tale om en særlig bevidst fortielse eller løgn - det var bare en måde, man vænnede sig til at være sammen på. Men det betød bare, at en masse mindre heldige forhold om CA blev fejet ind under gulvtæppet". Og sådan er det vel stadig?
Generelt set har CA problemer med demokratiet. Møderne kan være dårligt forberedte og afvikles ofte med enetaler. Intolerance over for det man ikke kender og forstår eller er uenig i, skræmmer en del folk væk fra møderne. Vi har mange gange svært ved at lytte rundt om problemerne uden at blande person og sag sammen. Både fordi det er svært at adskille person fra sag når folk er vrede eller bange, men også fordi vi i et lille og tæt samfund nemt får et horn i siden på hinanden. Disse ting gør, at det er svært at få et ægte konsensusdemokrati til at fungere på en tilfredsstillende måde. Men ind imellem kan der pludselig være møder, hvor man går hjem som i en lykkerus og siger til sig selv: 'Det her var fantastisk. Det kan vist kun ske på Christiania.'
Til alt held fornemmer jeg, at der hos mange er et ønske og en vilje til at udvikle og forbedre vores demokrati, hvilket jeg ser som et 'must' for CA's videre eksistens.

Økonomi
Christiania blev besat da militæret forlod området. I de første mange år betalte CA sit forbrug efter bedste evne, mens forsvarsministeriet betalte resten. I forbindelse med lovliggørelsen af Christiania blev CA pålagt at betale for forbrug og vedligeholdelse af området. Vi betaler ikke husleje (i traditionel forstand) til staten, men derimod brugsleje til Christianias Fælleskasse.
Christianias Fælleskasse har et budget der nærmer sig 16 mill. kr. om året. Indtægterne kommer fra beboernes brugslejeindbetalinger og virksomhedernes indbetalinger. Halvdelen af udgifterne går til el, vand og renovation, mens resten går til infrastruktur, bygningsvedligeholdelse, børneinstitutioner og drift. På økonomimøderne kan der desuden søges penge til kulturel og politisk aktivitet, børne- og ungdomsarbejde, forbrugsbesparende investeringer m.m., og på byggemøderne kan man få dækket 1/3 af materialerne til udvendig vedligeholdelse.
Mange kalder CA's økonomi for en grøn økonomi fordi vi har en økonomisk ramme, som kan sammenlignes med de tanker der ligger i visionen om Økologiske Eksperimental Zoner. Problemet er at CA's eksperimenterende status aldrig er blevet formaliseret i form af visionære og forpligtende aftaler mellem CA og myndighederne. Det betyder at vores økonomiske mellemværende med myndighederne kan befinde sig i en gråzone, hvilket medfører, at der er tabuer og manglende åbenhed i økonomi og regnskaber.
Der er nok ingen tvivl om, at den lovliggørelse, som politikerne ønsker at speede op, vil få indflydelse på CA's økonomi. Derfor er der brug for, at CA formulerer en økonomisk vision som bygger på åbenhed, samarbejde og bæredygtighed.
Side om side med den grønne økonomi har vi en sort hashøkonomi der er 5-10-20 gange større end Fælleskassens økonomi. Dette skaber en ubalance mellem det traditionelle lavøkonomiske keep it simpel princip og hashøkonomiens alt kan købes for penge princip. Denne ubalance fastholdes af CA's og statens berøringsangst over for borgernes behov for euforiserende stoffer. Fællesskabet vil ikke røre ved de kriminelle penge og staten foretrækker åbenbart mafiaens vold frem for en demokratisk kontrol.

Danmarks første lokale valuta
LØN, Christianias mønt, kan benyttes ved enhver handel i Fristaden; i butikker, virksomheder, barer, restauranter og i Christianias institutioner. Når du handler i Fristaden er det frivilligt om du vil modtage den lokale valuta i byttepenge.
LØN slås i kobber og messing, og i sølv for samlere. Siden 1997 er den udkommet i fem forskellige udgaver. 1 LØN har en værdi af 50 kr. LØN'en sættes i omløb af Christianias Fælleskasse. En garantifond sikrer, at der til enhver tid er dækning for de LØN der er i omløb.
Den lokale valuta er en gave, der kan berige Christianias økonomi. Fra 1997 til 2002 er der sat godt 10.000 LØN i omløb. Da der er fuld dækning for alle de LØN der er i omløb, kan en del af garantifonden investeres i aktiviteter, som vil være til gavn og glæde for Christiania. Hidtil har vi afsat 1.000 LØN til at investere i lokale virksomheder.
Igennem årene har vi erfaret, at mange af Christianias gæster ser den lokale valuta som en souvenir. Det betyder at LØN'en skaber et overskud, der uddeles af Christianias Økonomimøde. Hidtil er der uddelt 2.240 LØN. 90% går til kulturelle, økologiske, sociale og eksperimenterende initiativer, som gør Christiania mere bæredygtig. De sidste 10% går til uddannelse.
Tanken bag mønten er at udvikle den lokale økonomi, skabe nye lokale virksomheder og fremme en bæredygtig udvikling i Christiania. Drømmen er, at den lokale valuta kan være med til at udvikle den økonomiske fællesskabsfølelse og udbygge de sociale relationer i lokalmiljøet.

Økologiske tiltag
I tidernes morgen var CA i front i forhold til affaldshåndtering, genbrug og vedvarende energi. Men når det kommer til implementeringen og vedligeholdelsen af de gode idéer, begynder det at blive vanskeligt. Viden og erfaringer bliver ikke overleveret, organisationen er mangelfuld eller forpligtelserne (det lange seje træk) kommer til at virke som snærende bånd og vi overhales inden om af det samfund, vi gerne vil være et alternativ til. På trods af det har vi en hel del at vise frem. I de fleste byggerier indgår der genbrugsmaterialer. Vi har tre områder (75 beboere) med grønne kloaker; rodzoner, multtoiletter, sivdræn m.m. Der er lidt spredt solvarme, bl.a. varmes badehusets vand op af en 48 m2 (???) solfanger. I området Mælkevejen er man i gang med et stort nabovarme projekt, hvor der laves sol- og biobrændselsvarme til 80 beboere og 4-5 virksomheder. Projektet er finansieret af overskud og belåning af områdets vindmølleandele. Desuden er vi i gang med at omlægge vores affaldshåndtering, hvor der etableres en ny og bedre materialestation, hvor affaldet skal sorteres i et antal fraktioner, som vi selv skal skaffe os af med. Vurderingen er at der er penge i skraldet.

Arbejdspladser
Vi har 2-400 hel- og deltidsarbejdspladser i 50-60 institutioner og virksomheder, der som udgangspunkt er kollektivt ledet. Vi har børneinstitutioner, bygge-, informations- og økonomikontor, sundhedshus, byggemarked, lokalt socialkontor, købmand, bager, grønthandel, maskinstation, værtshuse, restauranter, spillesteder, metal- og træværksteder, skomager, lydstudier m.m. Desuden har vi et hav af kunstnere, musikere, projektmagere, hjemmevirksomheder der fletter på kryds og tværs, og der laves julemarked, Juleløses Jul, Bundmøde, hashhøringer, teater, Gøglerfestival og hvad hjertet ellers begærer.
CA har et anstrengt forhold til uddannelse, f.eks. formelle lærepladser i virksomhederne, intern efteruddannelse og salg af den viden der igennem tiden er opstået i CA. Der er ingen, der skal lære os noget - vi kan selv. Konsekvensen er at den dybe tallerken opfindes gang på gang.
En fantastisk ting ved CA's arbejdsmarked er at man kan forfølge sin drøm, da brugslejen for arbejdsrum ikke sættes ud fra lokalets værdi, men ud fra den økonomi, der er i projektet. Hvis man arbejder på en god idé uden at tjene de store penge, er det nemt at få en lav virksomhedsbrugsleje. Rammerne for CA's arbejdsliv kan på mange måde sammenlignes med den vision, der ligger i idéen om økologiske eksperimentalzoner. De lave omkostninger, den selvregulerende afregning af moms og A-skat gør, at der i Fristaden er vækstbetingelser for virksomheder, der har en bæredygtig dimension. Dette er dog ikke den rene idyl, da de gunstige betingelser i nogle tilfælde er blevet en sovepude, da vi har svært ved at stille krav til hinanden.
Pusher Street er ubetinget CA's største arbejds- og læreplads, med pushere, fidipuser, rengørings- og vaskekoner og et vagtværn til at tage sig af de indgange, der kan stormes af politiet. Der er ingen tvivl om, at de økonomiske interesser og den kriminelle mentalitet, som helt naturligt udspringer af et illegalt marked, skaber vanskelige kår for CA som socialt eksperiment. En gruppe antropologistuderende skriver i deres rapport, at Pusher Street opfattes som Christianias "'badland', hvor der hersker en anden form for social ordning og hierarki end på det resterende CA". Et af CA's store dilemmaerne omkring hash er, at fri hash er blevet til fri profit.

Et fristed til at lære og blomstre
Vi er en flok skæve eksistenser, der er vidner til hinandens op- og nedture, skøre indfald og skæve tanker. Her har vi mulighed for at lære, blive klogere og forandre os i et tæt samspil med hinanden. Fællesskabet har et reelt indhold, hvor vi er forbundne i det fælles ansvar som udspringer af selvforvaltningen.
Som Jonna skriver i Ugespejlet nr. 50 2002, så "er alle velkommen på Christiania. Det gælder også alkoholikere og psykisk syge. Måske har alle på CA en ting til fælles, de ligner på en eller anden måde ikke rigtigt alle andre ude i samfundet, hvilket ikke altid er så let, men her har alle lov til at komme og være sig selv, så længe man opføre sig omgængeligt.
Det er ok, hvis en medicineret psykisk syg bliver nødt til at råbe, eller på anden måde ter sig lidt. Hvis det bliver for meget, dysser en eller anden fyren eller kvinden ned. Du må også gerne være fuld, meget ulykkelig eller vred, bare du ikke bliver voldelig, så ryger du ud.
Jeg har set mange lande på CA's kyst efter store storme på livets hav, og de ser virkelig skibsbrudne ud, når de ankommer. Men ganske langsomt kommer de sig ved den menneskelige (læs kærlige) omgang, alle hurtigt opnår at få med én eller som regel flere christianitter eller stamgæster. Så pludselig ser jeg en dag en skibsbruden, der har fået et lille job. Det er noget der virker. Både tøj og hår bliver forbedret og selvtilliden vokser dag for dag. Nu er den skibsbrudne ikke længere en person i nød, men en aktiv deltager i det lille samfund."
Videre skriver Jonna: "Skulle CA afholde en skønhedskonkurrence for hvilken bygning eller hvilket lokale der var det smukkeste, ville juryen have en vanskelig tid. Fordi CA er bygget med de bare kunstneriske hænder, og holdes i live af kunstens åndedrag, mens alle de svage favnes og støttes, og alle kan føle sig velkommen."

Boliger
Vi bor omkring 650 voksne og 2-300 børn på CA i et hav af forskellige boligtyper: skurvogne, selvbyggerhuse og i de gamle militære bygninger. Vi ejer ikke husene. Den enkelte beboer har brugsretten til sin bolig. Ledige boliger omtales i referaterne og behandles på områdemøderne. Oftest laves der en offentlig ansøgningsrunde som behandles af områdemødet.
Uanset hvordan vi bor, betaler alle den samme brugsleje, som inkluderer vores forbrug af el, vand og renovation. I øjeblikket arbejdes der med at skille el og vand ud af brugslejen, da det ikke længere er fair at vi betaler det samme, idet vores forbrug bliver mere forskelligt efterhånden som boligerne udbygges og forbedres.

Børn og ældre
At vokse op i en bilfri by, hvor børnene kan cykle frit omkring er en lykke. For de fleste børn er CA et fristed. Som når Jakob på 4 år går alene i Indkøberen efter morgenbrød. Eller når børnene boltrer sig i Børne- og Rosinhuset og i Sølyst. Eller når de er med til en af de mange fester som vi holder i CA. Til gengæld er der ikke den store opmærksomhed omkring de unge, hvor en del får en karriere i Pusher Street.
Vi har ikke nogen egentlige ældreboliger eller -forsorg. De ældre klarer sig indtil de falder. Er der brug for hjemmehjælp sættes det i gang, bl.a. af vores 'socialkontor' Herfra og Videre, som har en opsøgende funktion på området.

Aktuelle status
31 år. Fredens Ark skal i gang med endnu en tagrenovation. Folketinget gav i april 2002 CA et år til at ændre forholdene i Pusher Street. Hvad disse ændringer skal gå ud på har et par måneder før deadline ikke været til diskussion på fællesmødet. 21 huse blev efter forsvarsministerens diktat lovliggjort i august 2002, og ministeriets registrering af CA's huse medfører endnu en tur i den politiske kværn. CA har hidtil haft et relativt afslappet forhold til aftalerne med Folketinget, men med den borgerlige regering ristes Fristaden i sine indre modsætninger og manglende visioner. Efter sigende har Christiania altid været stærkest i modvind, men hvor vinden bærer hen i den kommende storm, er ikke til at sige noget om i slutningen af januar 2003.

Udvikling eller afvikling
Christianias fremtid er usikker. Det store spørgsmål er hvad det er for en fremtid Christiania selv sætter på dagsordenen. Her er nogle muligheder som alle indeholder en grad af realisme:

• Sætter vi kursen mod en moderne udgave af den oprindelige vision, kan vi sandsynligvis klare os længe uden en formel aftale med staten.
• Eller sætter vi kursen mod en lovliggørelse, der efter lange og drænende forhandlinger sandsynligvis vil ende med et kompromis, hvor der bliver hugget en hæl og givet en tå?
• Eller fastholder vi kursen mod normalisering (den indre normalisering har raset i flere år), hvor CA glemmer sin egen dagsorden og lader staten sætte en dagsorden, med dertil hørende krav om lov og orden?
• Eller går vi efter nedlæggelsen ud fra devisen om, at det er bedre at dø stående end at leve i knæ?

Gode råd til Christiania
"Hvad kan vi lære af Christiania i forhold til det bæredygtige lokalsamfund?" var i marts 2002 spørgsmålet for et dialogmøde hvor christianitter, naboer, politikere og LØS mødtes til dialog i Operaen. Dialogen mundede ud i følgende gode råd:
Hold fast i målsætningen
Målsætningen skal have mere plads og bruges som et værktøj i selvforvaltningen, således at beslutninger og handlinger kan debatteres ud fra målsætningens temaer.
Håndhæv grundloven
"I Christianias måde at organisere sig på ligger det virkelige samfundseksperiment, som vi så nødigt vil undvære: at folk kan styre sig selv i et direkte folkeligt demokrati ud fra fornuft snarere end love. Christiania har ingen love, men har i fællesskab opstillet nogle få grænser, der sætter de yderste grænser" (Christiania Guide). At håndhæve grundloven /de yderste grænser er en måde at tage vores fællesskab og vores visioner alvorligt.
Christiania formidler kultur - og vi skal blive ved med at oplyse
Christiania er en levende fortælling som kan fortælles til glæde for os selv og fremtiden. F.eks. kunne vi lave en tv-serie á la Rejseholdet, som fortæller om liv og mennesker i Christiania.

Danmark kan lære af Christiania
En af gaverne ved at leve i CA er det fantastiske læringsrum, hvor der er grundlag for dannelse af erfaring og forståelse, som man ikke tilegner sig andre steder i det danske samfund. Fordi CA har en anden samfundsmæssig virkelighed end den, man ellers møder i det danske samfund. Det betyder at CA er et læringsrum for 'lev og lær læring', som er interessant når vi taler om bæredygtig udvikling, læring, uafhængig vidensdannelse og forskning, demokratisk dannelse og kultur med højt til loftet. Dialogmødet 'Hvad kan vi lære af CA' gav følgende råd til Danmark og til politikere:
Skab lovgivningsmæssige rammer for selvstyrende lokalsamfund i by og på land.
Opgaven for politikerne er at skabe muligheder for at etablere lokalsamfund, som har en suverænitet og integritet, og hvor fællesskab og solidaritet udspringer af det lokale selvstyre og det fælles ansvar.
Tag det sociale eksperiment alvorligt
Christiania er en guldgrube af gode og dårlige erfaringer. Erfaringer som burde interessere samfundsforskere og studerende, med henblik på at skabe bæredygtig udvikling gennem eksperimenter.
Forhold jer konstruktivt til hash-problematikken
Er det Christianias problem at befolkningen har et stort forbrug af hash? Hvorfor må det frie marked, udbud og efterspørgsel, ikke virke når det handler om hash? Er illegaliteten en indirekte statsstøtte til en udemokratisk kultur, der er er styret af trusler, vold og terror? (Hvad foretrækker politikerne: Demokratisk kontrol eller mafiaens vold?)
Ovenstående spørgsmål stilles ikke for at forherlige hashen. Om nogen ved Christiania hvad hashmisbrug fører med sig. Men CA har erfaret, at den største skadevirkning ved hashen er den sorte økonomi og den kriminelle kultur, der følger i kølvandet af illegaliteten. Derfor anbefales politikerne:

• At undersøge sammenhængen mellem illegalitet og terror. Er det illegale hashmarked med til at finansiere netværk og organisationer der benytter sig af terror?
• At skele til de erfaringer som Schweiz, Tyskland og Holland gør sig med afkriminalisering af hashen, med henblik få at få hash og hamp fuldt integreret i det danske skattesystem.

Christiania stærkest i modvind?
Mange siger at Christiania er stærkest i modvind. De næste år vil vise, om Christiania er så stærk at hun bevare sin status som fristad? Formår hun at finde visionære løsninger på sine interne udfordringer, samtidigt med at regeringen i sin lovliggørelses-iver bliver den ydre fjende, der kan samle Christiania - og om nødvendigt de jyske knejte? Gad vide hvordan teksten til 'Hippiebyen Vågner' vil lyde?

Nyttige links:
Christianias hjemmeside: www.christiania.org,
Christiania Mønten: www.christiania.org/valuta,
Christianias kulturforening: www.christianiaskulturforening.dk

Ditlev Nissen, februar 2003.

Artiklen er skrevet til en bog om Økosamfund i Danmark, som Landsforeningen for Økosamfund (http://europe.ecovillage.org/denmark/network/) udgivet i maj 2003.