Demokrati og ansvar
på vore uddannelsesinstitutioner

tilbage til start
email

1. Indledning.
2. Formål.
3. Demokrati som kulturel dannelsesproces.
4. Metode.
5. Procesbeskrivelse:
5.1 Informations og undervisningsmateriale.
5.2 Uddannelse af procesledere.
5.3 Temadag
5.4 Dokumentation af temadagens arbejde.
5.5 Opfølgningsmøde
5.6 Demokratikurser og teambuilding.
5.7 Evaluering.
6. Pædagogiske perspektiver.
7. Hvad kan jeg tilbyde.
8. Efterskrift.

Dette er et oplæg om, hvordan man ved igangsætning af en demokratisk proces kan støtte og styrke udviklingen af den demokratiske kultur på uddannelsesinstitutionen. Processen indledes med uddannelse af et antal procesledere, mens højdepunktet er en temadag under overskriften "Demokrati og ansvar på vores uddannelsesinstitution". På et efterfølgende opfølgningsmøde samles der op på temadagen. Efter denne igangsætning er der mulighed for kurser i demokrati, konfliktløsning og teambuilding, afhængig af hvordan institutionen ønsker at arbejde videre med udviklingen af den demokratiske kultur.

1. Sætte fokus på demokratiets vilkår på uddannelsesinstitutionen i dag og i fremtiden.
2. Igangsætte en demokratisk proces, der tager udgangspunkt i uddannelsesinstitutionens demokratiske virkelighed og kursisternes og undervisernes demokratiske oplevelser, med henblik på at udvikle den demokratiske kultur som en integreret del af uddannelsen.
3. På en oplevelsesorienteret måde, at præsentere institutionen for nogle af de demokratiske procesmetoder der er under udvikling i disse år.
4. Appellere til deltagernes lyst, initiativ og engagement i uddannelsesinstitutionens demokrati.
5. Udvikle idéer der kan blive grundlag for kommende beslutninger vedrørende demokrati og ansvar på uddannelsesinstitutionen.
6. Videreudvikle uddannelsessystemets rolle som en væsentlig bærer af den demokratiske kultur.

Oplægget bygger på Hal Kochs tanker om, at demokrati er en tankegang, en livsform, som man tilegner sig, derved at man lever den igennem i alle livets relationer. Det er samtalen (dialogen) og den gensidige forståelse og respekt, som er demokratiets væsen. Demokrati ses som et menneskeligt fællesskab hvor deltagerne inddrages og gives medindflydelse og medansvar for anliggender, der vedrører dem.

Metoden udspringer af fremtidsværkstedets kritik-, visions- og virkeliggørelsesfase suppleret med konfliktløsningsværktøjer. Dialogen vil foregå i demokrativærksteder med forskellige temaer på tværs af hold, kursister, undervisere og ledelse. Dagen indledes med en fælles introduktion og afsluttes med en fælles opsamling i demokraticaféen.

Kritikfasen suppleres med en statusfase for også at få fokus på den del af demokratiet der faktisk er velfungerende.

Metoden skaber med sin frie men strukturerede form betingelser for en åben og ligeværdig dialog, der er præget af gensidig forståelse og respekt. Metoden skaber et frirum for erfaringsdannelse, fatasifrisættelse og demokratisk planlægning der vil være rammen for den kollektive læringsproces.

Demokratiprocessen igangsættes af et udvalg bestående af interesserede lærere og studerende samt undertegnede.

Der udarbejdes en demokratiavis der skal rejse spørgsmål som giver kursisterne lyst til at gå i dialog med hinanden og med institutionen. Avisen kunne indeholde følgende:

• Hvorfor temadag om demokrati og ansvar?
• Artikel om forskellige demokratiopfattelser.
• Program og proces for temadagen.
• Et par ord om hvert tema.
• Hvad er dialog?
• Oversigt over institutionens nuværende demokratiske struktur.
• Præmisser for medindflydelse og medansvar for henholdsvis kursister, underviserer og ledelse.
• Artikel med en gammel og en ung studiepolitisk aktiv, om uddannelsesdemokratiets muligheder og begrænsninger og om den lærdom man får af at være aktiv i uddannelsesdemokratiet.
• Opfordring til deltagelse.

Til avisen bidrager undertegnede med det generelle og institutionen med det specifikke. Det optimale ville være hvis produktionen af avisen kunne indgå som et undervisningsprojekt for et hold kursister.

For at sikre en vellykket proces i demokrativærkstederne uddannes der et antal procesledere svarende til antallet af demokrativærksteder. Proceslederne kan både være kursister og undervisere.

Uddannelsen har fokus på procesledelse og består af 1) et forløb svarende til temadagen, 2) oplæg om og øvelser i dialog, 3) ledelse af dialogmøder og evt. teambuilding. Varighed: 1½-2 dage,

En eller to proceskonsulenter vil på selve temadagen være centralt placeret på institutionen og vil kunne tilkaldes af værkstederne, hvis der opstår tvivl om processen.

Dagen indledes med en fælles velkomst for alle deltagerne. Status- og kritik-, visions- og virkeliggørlesesfasen foregår i demokrativærkstederne med max. 20 deltagere pr. værksted. Dagen afsluttes med en fælles opsamling hvor værkstederne præsenterer deres arbejde.

9.00  Velkommen og præsentation af dagens program

9.30  Status- og Kritikfasen

11.30  Frokost

12.15  Introduktion til visionsfasen

12.40  Visionsfasen

14.40  Kaffepause

15.00  Virkeliggørelsesfasen.

17.00  Demokratisk cafe, evt. med mad og underholdning.

Ovenstående program er meget tæt og dagen længere end en almindelig studiedag. I nogle tilfælde kan processen blive for presset, hvilket ikke fremmer formålet. Derfor kan der være hensigtsmæssigt at bruge to dage til "værkstedet".

Temaer for demokrativærkstederne: (Der laves research på temaernes relevans.)

Institutionen og demokratiet:

• Kursisternes medbestemmelse i undervisningen.
• Demokratiet i studierådet.
• Kursisternes vilje til at deltage i demokratiet; vil vi demokrati og ansvar?
• Studierådets demokratiske muligheder.
• Magtfordeling mellem kursister, undervisere og ledelse.
• Demokratiet (som en integreret del) i undervisningen .
• Demokratiets vilkår på uddannelsesinstitutionen.
• Den demokratiske struktur; hvilke råd og udvalg har vi brug for?
• Hvad er det for en demokrati kultur vi vil give videre til fremtidens kursister?
• Bliver vi som studerende opdraget til demokrati?
• Hvordan kan kursisterne evaluere undervisningen?
• Fagenes demokratiske forhold og muligheder; opdrager faget til demokrati?
• Kursisternes indflydelse på den fremtidige uddannelse.

• Direkte eller indirekte demokrati.
• Det partipolitiske system og demokratiet.
• Græsrodsbevægelser og demokratiet.
• Forbrugermagt?
• Eksperter og demokrati.
• Teknologi og demokrati.
• Generationer og magt.
• Køn og magt.
• Medier og magt.
• Studieorganisationer og demokrati.

Disse kunne suppleres med værksteder der har andre udtryksformer end de verbale (musik, drama, billedekunst), men som i sit indhold forholder sig til det overordnede tema. De non-verbale værksteder stiller andre krav til proceslederne, end de verbale værksteder gør.

For at fastholde demokrativærkstedernes kritik og fremtidsønsker til brug i det videre arbejde, udarbejder hvert værksted en dokumentation; en protokol, der er en direkte afskrift af værkstedets plancher. Proceslederne er ansvarlige for at der vælges en referent der afskriver vægaviserne. Referaterne afleveres (på diskette) til redaktørene af protokollen.

Der udarbejdes en samlet protokol fra alle demokrativærkstederne. Protokollen offentliggøres inden opfølgningsmødet i to udgaver: En uredigeret udgave der lægges på institutionens computernet og en redigeret udgave der trykkes og omdeles. Kursisterne bør inddrages i udarbejdelsen af protokollen.

Fire til otte uger efter afrundes temadagen med et opfølgningsmøde under overskriften "Hvordan går det med virkeliggørlelsen? - Hvad har vi brug for, for at komme videre?", hvor der sættes fokus på de udviklingsprocesser der er gået igang, mens andre fremtidsønsker og handlingsforslag tilføres kunstigt åndedræt eller begraves. Mødet vil foregå i plenum og i grupper (evt. i demokrativærkstederne) eller som et caféseminar.

Hvis uddannelsesinstitutionen ønsker at arbejde videre med den demokratisk udviklingsproces, kan der udbydes kurser der opkvalificerer kursisternes og undervisernes demokratiske kompetencer. Det kunne være kurser i konfliktløsning, fremtidsværksteder, visionsudvikling, teorikurser, teambuilding m.m. Grupper der arbejder videre med virkeliggørelse af visioner kan tilbydes teambuilding og procesvejledning.

Som afslutning på projektet udarbejdes der en evalueringsrapport.

Daghøjskolerne og Voksen Uddannelses Centrene har en stor udfordring i, at finde ud af hvordan institutionerne overleverer deres demokratiske historie fra det ene hold kursister til det andet, så der kommer en kontinuitet i kursisternes deltagelse i demokratiet.

Pædagogisk vil mange af de idéer som demokratiprocessen udvikler kunne integreres i undervisningen. Idéerne vil kunne indgå som kursisternes / institutionens cases i konkrete faglige sammenhænge. F.eks. vil opbygningen og vedligeholdelsen af en demokratidatabase der skildrer institutionens demokratiske historie (bevæggrunde og præmisser for tidligere beslutninger) kunne indgå i edb-undervisningen. Og der vil givet fremkomme idéer og materiale der kan ligge til grund for en fremtidig introduktion til kommende kursister vedrørende institutionens demokratiudvikling, med henblik på kursisternes inddragelse og deltagelse i de demokratiske processer.

Sidst men ikke mindst er det min overbevisning, at kursisternes inddragelse og deltagelse i institutionens demokratiske processer vil fremme deres socialøkologiske kompetencer i forhold til folkeoplysning om bæredygtig udvikling, hvor tanken er, at der skal igangsættes forandringsprocesser der skaber sammenhæng mellem den lokale miljøindsats og udviklingen af de sociale sider af vores liv.

Det er mit håb, at dette oplæg vil inspirere læserne til at arbejde med udviklingen af undervisningsinstitutionens demokratiske kultur. I den sammenhæng kan jeg tilbyde, evt. i samarbejde med en eller flere medundervisere, at stå for udarbejdelsen af den generelle del af undervisningsmaterialet, uddannelsen af proceslederne, introduktion og opsamling på temadagen, deltage i redigeringen af protokollen og stå for afviklingen af opfølgningsmødet. Desuden vil jeg i samarbejde med institutionen kunne designe demokratiprocesser, deltage i tilrettelæggelsen i demokratikurser, virke som underviser, foredragsholder og proceskonsulent.

"En persons tanker, ideer og drømme kan ikke bare realiseres, man må snakke og diskutere ideerne mennesker imellem for at finde et fælles grundlag. Man kan ikke afskaffe alle de dårlige ting (krig, forurening osv.) så længe der er nogen der har fordel af det i form af marerielle værdier.Det nytter heller ikke, at man tror tingene bare kommer af sig selv eller ved mirakler, man har ikke andre muligheder end at blande sig i udviklingen. Vi bliver nødt til at se ud over vores egen næsetip og indse, at vi tilhører et samfund og ikke bare os selv."

Fra bogen: Kære Teknologinævn ...,
Børnenes indlæg i Brundtland-debatten, Teknologinævnet 1989

© Ditlev Nissen

Utopiske Horisonter, September 1998.