|
Hæver vi os over hverdagens skønhed og trængsler, står vores samfund over for vanskelige udfordringer. Ikke mindst klima- og miljøproblemerne presser sig på. De virker bare så ubegribelige - her i vores lille lykkeland. Vi lever jo fint med kræft, fedme, unges selvmordsforsøg, nedsat forplantningsevne og andre livsstilssygdomme. Vi lever også fint med rovdriften på ressourcerne, eksporten af affald og de billige varer fra Østen. Og vi lever fint med et arbejdsliv og en forandringshast, som belaster mange med stress og udbrændthed. Disse vilkår er en del af vores gode liv. Men klimaforandringerne er lidt mere katastrofeagtige. Hvad gør vi? Vi har jo et godt liv - samtidig med at lokummet bliver varmere og varmere!
Skift livsstil
En ting vi kan gøre er, at forvente, at politikerne og erhvervslivet gør noget seriøst. Spørgsmålet er, om vi kan have tillid til en regering, der satte Danmarks miljø- og energipolitik over styr til fordel for Lomborgs statsstøttede forstyrrelse af den globale klimadebat? Godt nok har afsmeltningen fra Grønlands gletschere fået regeringen til at udsende klimavenlige signaler. Men kommer der magt og handling bag ordene? Eller er det bare varm luft, med risiko for yderligere global opvarmning?
En ting er temmelig sikkert: De grundlæggende årsager til problemerne har endnu ikke nået den politiske dagsorden: At vi, alle os i den rige verden, har en livsstil, hvor vi bruger flere ressourcer og producerer mere affald end, naturen kan klare. Vi er en del af problemet i kraft af vores livsstil. Vi er en del af løsningen ved at skifte livsstil!
Både og
Hvad kan vi gøre for at udvikle en livsstil, der kan fremme en bæredygtig samfundsudvikling? Vi kan stille krav og vælge nogle politikere, der vil skabe rammer for bæredygtig udvikling i livsformer og produktion. Og for regulering af industriens og borgernes miljøbelastning.
Som borgere kan vi bruge de handlemuligheder, der ligger lige til højrebenet! Vi kan følge miljøministerens opfordring fra '1 ton mindre' 1 ved at slukke for stand-by knappen, spise mindre kød, spis dansk frugt og grønt, kør mere på cykel og flyve mindre. Og vi kan skabe ændringer på de områder, hvor vi har ondt i livskvaliteten.
Ondt i livskvaliteten
En af drivkræfterne i forbrugersamfundet er, at vi skal føle, at vi har stort behov for de ting vi køber: Lækkert tøj, godt med kød, ekstra dessert, fladskærm, samtalekøkken, to biler, skiferie og en smuttur til Paris eller Thailand. Rare ting, som vi glæder os over at købe. Givet vis velfortjent i forhold til det, vi yder på arbejdsmarkedet.
Men måske er det sådan, at vi yder lige til kanten? Er overforbruget blevet en nødvendighed for at vi kan klare os igennem hverdagen? Er overforbruget udtryk for, at vi har en mangel-situation i vores liv? Mangler 'det gode liv' nogle facetter? Har vi ondt i livskvaliteten?
Når jeg læser aviser og taler med venner og kursister får jeg det indtryk, at vi er mange, der har ondt i livskvaliteten. Vi er stressede. Utilfredse med ledelse og politikere. Samværet med børnene, samleveren, naboerne og/eller kollegaerne er mangelfuldt. Mødekulturen på arbejdspladsen eller i lokalforeningen er ulidelig. Måske er der også for megen tomhed, alkohol, underholdning og indre uro. I den situation er det godt at vide, at den næste ferie eller powershopping er forude.
Rigere socialt liv?
Kan mangel-situationen, som overforbruget tager vare på, blive mødt på en mere bæredygtig måde måde? Kan vi forestille os, at forandringer i de sociale sider af vores liv kan gøre, at vi ikke behøver at overforbruge? Er det tilfældet, vil vi så kunne få et rigere socialt liv, hvis vi skruer ned for overforbruget og bliver mere bæredygtige i vores daglige liv?
Social fornyelse
Fra mit virke som demokrati- og konfliktkonsulent erfarer jeg gang på gang, at mennesker værdsætter et samvær, der tager afsæt i ligeværdige relationer og betydningsfulde spørgsmål. Respekt bliver en realitet, når mennesker bliver set, hørt og taget alvorligt. Og hvem kan ikke li' at blive mødt med respekt?
Jeg er overbevist om, at vores livskvalitet øges, hvis vi skaber et hverdagsliv med social nærhed, dybere mening, mere tid og mindre stress. Ideen er, at vækst i den sociale livskvalitet vil gøre det nemmere at fravælge overforbruget. Dette bekræftes af økosamfund på seks kontinenter. Her har beboerne reduceret deres økologiske fodaftryk og CO2 udslip betydeligt samtidig med, at de har en mærkbar vækst i social nærhed, dybere mening og lokal indflydelse. 2
Mistillid gir lykkehjul
Hvem skal starte med at skabe forandringerne i de sociale sider af vores liv? Politikerne eller os selv? Impulserne kommer både oppe- og nedefra. Oppefra skal politikerne bliver bedre til at slå ørerne ud. De skal inddrage borgerne i udvikling og implementering af bæredygtig politisk. Nedefra skal vi borgere udvikle et lokalmiljø, der beriger de sociale sider i vores liv. Vi skal udvikle en samarbejds- og demokratikultur, der er præget af nærhed, kreativitet, udfordringer og dybere mening. Desværre er samarbejde og demokrati mange steder præget af uendelige diskussioner, mistillid, magtkamp og/eller beslutninger, der er truffet på forhånd. Når den destruktive cyklus får overtaget, er der større livskvalitet i at se Lykkehjulet frem for at deltage i lokale fællesskaber.
Inddragelse gir tillid
Borgerinddragende processer, der har en åben og inviterende dialog, udvikler og modner nye ideer. Når deltagerne får mulighed for at udøve indflydelse, nedtones særinteresserne til fordel for helheden. Når beslutninger ikke trumfes igennem hen over hovederne på folk, øges viljen til ansvar og dialog. Særinteresser og konflikter er der fortsat, men der er vilje til at møde sin modpart med åbent sind. Og konfronteres konflikterne med ønsker for fremtiden, åbnes nye perspektiver og handlemuligheder. Som stenens ringe i vandet, er der mange eksempler på, at respektfulde og inviterende demokratiprocesser laver bølger af "godt liv", der beriger deltagerne og deres lokalsamfund.
Skab fremtiden
Den folkelige tænketank for bæredygtig kommune 2025 bygger på ovenstående tanker. Det er et partnerskabsprojekt, der har til formål at engagere borgere, foreninger, institutioner, virksomheder og politikere i kommunens bæredygtige udvikling. Målet er at udvikle initiativer, der kan skabe rammer for, at vi kan få en bæredygtig livsstil.
Mens politikerne overvejer, om de vil invitere borgerne til at deltage i udvikling og implementering af politiske dagsordener, kan vi starte der hvor vi har indflydelse. Tage fat i livskvaliteten. Gå i gang med mødekulturen - og relationerne. Søge det meningsfulde. Medskabe fremtiden. Miljøet og livskvaliteten vil have glæde af, at vi skifter livsstil. Med det gode liv som pejlemærke kan det ikke gå helt galt.
---------------------------------------------------
1) www.1tonmindre.dk er miljøministerens opfordring til den enkelte dansker om, at begrænse sit CO2-udslip
2) Sustainable Communities Become More Popular:
http://www.worldwatch.org/node/5280
3) Hent en folder om tænketanken her
|
