Mange satte lid til, at klimamødet på Bali ville udstikke rammer for et globalt samarbejde der kunne bringe risiciene ved klimaforandringerne under kontrol. Det lykkedes ikke. Og selv om både EU og Connie Hedegaard gør sit bedste, er det langt fra sikkert, at det vil lykkes i København i 2009.
I den situation må vi appellerer til civilsamfundet, erhvervslivet og kommunerne om at tage teten i udviklingen af klimavenlige løsninger. Vi må sætte lid til, at vi gennem mangfoldige tiltag kan nedbringe Danmarks CO₂ udslip og påvirke den globale debat ved at være forgangsland inden for bæredygtig udvikling. Her kan vi på linie med den vedvarende energi også bruge vores talenter inden for demokrati og folkeligt engagement, til at tackle klimaforandringerne.

Civilisationen udfordres
At tackle klimaforandringerne handler dybest set om en ny måde at leve på - som individer, som virksomheder og som nationer. Hele vores levevis, infrastruktur, prioriteringer af ressourcer osv. skal nytænkes. I det lys udfordrer klimaforandringerne vores civilisation.
Afgørende for at bekæmpe klimaforandringerne - og andre miljø- og fattigdomsproblemer - er, at vi alle begynder at ændre adfærd. Vi ændrer kun adfærd hvis vi kan se en mening med det. Her er det ikke nok at spille på frygt, afsavn og påbud. I stedet skal vi se mulighederne. Motiveres af en sjovere og rigere livskvalitet. Udfordres til at skabe nye attraktive livsformer. I den proces kan det dialogbaserede demokrati spille en rolle.

Dialogbaserede demokrati
Her ses borgernes engagement som en ressource, der kan øge kvaliteten i beslutningsgrundlaget. Dialogbaserede demokrati bygger på anerkendte borgerinddragende metoder. Borgerne er hovedpersonerne, sekunderet af fagkundskaben og lokale aktører. Her udvikles konkrete forslag, som både borgere og politikere kan arbejde videre med. Ideer og muligheder præsenteres for offentligheden. Ved en politisk høring fortæller de folkevalgte, hvilke forslag de vil gennemføre og hvordan. Resultatet er en folkelig innovation der kommer med input på tre områder:
Politisk: Kommunen implementerer de forslag som har politikernes opbakning. Hvor det er muligt inddrages borgerne i implementeringen.
Socialt: Borgerne indarbejder og eksperimenterer med ideer og forslag der er aktuelle i forhold til familie- og arbejdsliv, i boligområdet eller i forhold til forbrug, transport og natur.
Kommunalt: Nye samarbejdsformer, borgerservices, netværk, besparelser m.m. Og en øget borgertilfredshed.

Vejen og målet
Sætter vi klimaforandringer og livsstil til en borgerinddragende dialog kan der skabes rammer for en folkelig innovation der kan udvikle nye attraktive livsformer. Erfaringer fra kvartersløft og miljøprojekter viser, at når beslutninger ikke trumfes igennem hen over hovederne på folk, øges viljen til ansvar og dialog. Når borgerne får mulighed for at udøve indflydelse, nedtones særinteresserne til fordel for helheden. Særinteresser og konflikter er der fortsat, men der er vilje til at møde sin modpart med nye øjne. Hermed åbnes der for nye perspektiver og handlemuligheder. Resultatet er en øget opmærksomhed om de problemer der er sat til dialog. Og konkrete forslag som borgerne, politikerne og forvaltningen kan bruge i udviklingen af nye praksis.
Ved at arbejde med klimaforandringer og livsstil i en dialogbaserede demokratiproces virkeliggøres Gandhis princip om, at "vejen er lige så vigtig som målet". Når vi inviteres til en åben og kreativ dialog om betydningsfulde spørgsmål giver det oplevelser af det gode liv, fordi anerkendelsen, kreativiteten og meningsfuldheden beriger livet her og nu. Dialogens gode liv påvirker arbejdet med målet i form af forslag til fremtidsløsninger, der oftest er omsorgsfulde over for både mennesker og miljø.

Folkelige tænketanke
I min søgen efter en kommune der vil være vært for en folkelig tænketank om bæredygtig kommune år 2025, har jeg præsenteret borgere, politikere og agenda 21-folk for ideen. Ideen er faldet i god jord af to grunde: 1) Alle erkender at klimaproblemerne er en realitet. 2) Samspillet mellem klimaudfordringen, livskvalitet og dialogbaserede demokrati taler ind til vores demokratiske værdier og giver billeder af, hvordan vi kan udvikle attraktive og bæredygtige livsformer i gennem demokratisk fornyelse.

År 2025
Resultaterne af en tænketank er afhængig af synergien mellem borgere, politikere og forvaltere. En borgmestertale i 2025 kunne indeholde følgende: "Den folkelige tænketank har æren for, at vi er blandt de 10 mest bæredygtige kommuner i Norden. Over 100 projekter har sin oprindelse i tænketankens folkelige innovation. Af dem vil jeg fremhæve tre:
Æblerød har vist hvordan et landdistrikt kan vitaliseres. I 2008 var landsbyen truet af fraflytning og landbrugsindustrialisering. Etableringen af Æblerød Økolandsby, det tilstødende European Ecovillage College og Kontorhotellet for Offentlig og Privat Virksomhed har ført nye beboere og virksomheder til landsbyen. Desuden er Æblerød med på den europæiske top 20 over landsbyer med lavest økologiske fodaftryk.
Et andet initiativ er Skolen for Bæredygtighed hvor børn og voksne fra kommunens skoler, institutioner og virksomheder jævnligt er på tværkurser i bæredygtighedens mangfoldighed. De mest søgte kurser har de sidste år handlet om lavenergi, lev sundt og konfliktløsning.
Sidst men ikke mindst har Borgernes Grønne Investeringsforening været en dynamo i kommunens bæredygtige erhvervsudvikling. Det har været fantastisk at se, hvordan borgernes vilje til at investerer sparepenge og pensionsopsparing i grønne lokale virksomheder, har sat gang i et erhvervseventyr der minder om vindmølleindustriens succes i 1990'erene".

Fremtiden skabes nu
Hvorfra kommer impulsen til at skabe bæredygtig forvandling gennem demokratisk fornyelse? På den ene side fra politikere der inviterer borgerne til at deltage i udvikling og implementering af klimavenlige dagsordener. På den anden side kan vi som borgere se på trivslen i foreninger og lokalområder, og forandre de samarbejds- og beslutningsprocesser vi finder destruktive. Det kan være møder præget af dårlige diskussioner, mistillid, skjulte dagsordener eller beslutninger der er truffet på forhånd. Når den destruktive cyklus får overtaget fravælges det demokratiske samvær fordi livskvaliteten bliver for ringe. Når det sker flyttes opmærksomheden til underholdnings- og oplevelsesindustrien mange tilbud.
Hvis vi vil inddrage borgerne skal der være kvalitet i det demokratiske fællesskab. Vi skal berige de sociale sider af livet og udvikle samarbejds- og dialogkulturer der er karakteriseret af nærhed, kreativitet og dybere mening. Møder skal appellerer, nærer og give lyst.
Mens vi venter på politikernes invitationer er nok at tage fat i. Vi kan starte der hvor vi rent faktisk har indflydelse. Gå i gang med mødekulturen. Tage fat i livskvaliteten. Søge det meningsfulde. Skab fremtiden. Ved at forandre de mødeformer og beslutningsprocesser der ikke fungere tilfredsstillende, er vi i gang med at skabe fundamentet for mere attraktive og bæredygtige livsformer.