Utopiske Horisonters logo

Lokal valuta i Fristaden Christiania

tilbage til start
email


I december 1997 startede et nyt og spændende økonomisk eksperiment. Vi lavede vores egen lokale valuta med navnet Løn. Hvert år slår vi en ny mønt med et nyt motiv på forsiden. I 1997 kom Sneglen, i 1999 Cykelvognen, i 2000 Solmønten og i 2001 kom Gærdesmutten. Alle mønter har en værdi af 50 kr. Til dato har vi slået 9.000 mønter som præges i kobber og messing. Desuden laver vi en samlermønt i sølv hvor ideen er, at de skal finansiere den samlet produktion.

Kredsløbet
Den lokale valuta kan bruges overalt i fristaden: I barer, restauranter, butik-ker, virksom-heder og i Christianias fælleskasse. Mønterne forvaltes af Møntgruppen, som sætter dem i omløb som driftstilskud (lønninger ect.) til institutioner der er omfattet af Christianias budget. Mønterne kommer tilbage til Møntgruppen fra virksomheder som ønsker at veksle mønterne til den nationale valuta. For hver mønt der sættes i omløb indbetaler fælleskassen 50 kr. til Guldreserven. Guldreserven garanterer møntens værdi.
Den lokale valutas kredsløb fungerer endnu ikke optimalt. Vi arbejder på at få alle virksomhederne til at virke som små hjerter der pumper mønterne videre ud som byttepenge til kunderne og som betaling af leje og afgifter til fælleskassen. En ting er at få tillid til den lokale valuta, en anden ting er at få en fælles bevidsthed om ens rolle og ansvar i det økonomiske kredsløb.

Souveniroverskudet
Mønten er en gave som giver fællesskabet nogle fantastiske muligheder. For det første fremkommer der et overskud når turister og møntsamlere tager mønter ud af kredsløbet. Når Møntgruppen vurderer at det er økonomisk forsvarligt overføres souveniroverskuddet til økonomimødet, som hidtil har uddelt 112.000 d.kr. til 5 forskellige projekter. Pengene uddeles ud fra følgende retningslinier:
* Kulturelle, økologiske, sociale og eksperimenterende initiativer, som gør Christiania smukkere, sjovere og mere bæredygtig, til glæde for Christianias fællesskab og dets gæster (90%)
* Uddannelses-legater, der støtter enkeltpersoner eller grupper der ønsker, at lære noget der er til gavn for fællesskabet (10%).

Penge til investeringer
Den store økonomiske mulighed ligger i Guldreserven, som garanterer værdien af den lokale valuta. Guldreserven repræsenterer de penge som christianitterne låner til fællesskabet ved at bruge mønten i dagligdagen. Hvis alle der bor og arbejder i Christiania bruger mønten regelmæssigt, vil Guldreserven blive så vel konsolideret, at vi kan investere 50% af Guldreserven i bæredygtige projekter til glæde for fælles-skabet.
Indtil videre har økonomimødet besluttet at investere 50.000 d.kr. af Guldreserven i Christianias kommende investeringsforening (etableres jan. 2002). Investerings-foreningen er en sammenslutning af lokale pengekasser, der har til formål at investere i projekter der giver besparelser eller i virksomheder der forventes at give overskud, således at pengene efter en årrække kommer tilbage til investerings-foreningen og de lokale pengekasser. Yderligere er formålet at opnå besparelser på det fælles budget og øgede virksomhedsindbetalinger til fælleskassen.
På et møde om bæredygtig bankvirksomhed i maj 2001 tilkendegav de to alternative banker i Danmark, at de gerne vil stille deres erfaringer med projektfinansiering til rådighed for den kommende investeringsforening. På den måde får vi en tiltrængt økonomisk ekspertise, som kan være med til at sikre kvaliteten i investeringsfondens beslutninger.
(Desuden er der ingen tvivl om, at der vil kunne skabes grundlag for investeringer i lokal iværksættelse, hvis lokalsamfundets institutioner, virksomheder og borgere flytter deres penge fra de konventionelle banker og etablere lånefællesskaber i de alternative banker.)

Støttemønter
Der ligger et endnu uprøvet potentiale i, at slå en støttemønt til fordel for et konkret projekt, som får mønten til lønninger og indkøb i lokal-samfundet. Hvis projektet senere hen besøges af turister, er det også projektets opgave at give turisterne mønterne tilbage som byttepenge/souvenir, således at mønterne i løbet af en årrække forsvinder ud af kredsløbet.

Lokale valutaer er afhængig af alles indsats
Lokale valutaer er et stort fælles projekt, hvor alle i lokal samfundet har et medansvar for valutaens succes. Jo flere der bruger mønten jo flere muligheder er der.
I Christianias tilfælde vurderer jeg, at vi kan sætte 10 gange så mange mønter i omløb før vi når inflationspunktet; grænsen for hvor mange lokale penge vi kan have i omløb uden at den lokale valuta taber værdi.
Men der er mange barrierer der skal forceres før kredsløbet fungerer optimalt. Den første barriere i Christiania er, at vi endnu ikke har fået anskueliggjort, at vores lokale valuta er et pengetræ. Hvis bevidstheden var klar og fri for intriger og magtkampe, ville vi nemt kunne formidle pengetræets mange muligheder til alle borgerne i fristaden. Den anden barriere er en flade struktur hvor der mangler forståelse for det nødvendige og rigtige i, at have en velfungerende organisation. De gode intentioner glider i baggrunden til fordel for skjult ledelse og sociale relationer der er præget af magtkampe og mistillid.

2.600 forsøg med lokale valutaer
I dag er der mere end 2.600 lokalsamfund rundt om i verden der eksperimenterer med forskellige former for komplementære valutaer. De har det til fælles, at de skaber social kapital; jobs, velstand og udvikling, i lokalområdet.
Et eksempel er Damanhur, et økospirituelt samfund i Norditalien, hvis lokalr valuta hedder Credito. De har deres egen bank og har aftaler med skatte-myndighederne og national-banken. Det vurderes at Damanhur har en økonomisk aktivitet der er 3 gange større end hvis de ikke havde deres Credito.
I Ithaca i staten New York introducerede deres lokale valuta "Ithaca Hours" i 1991, som en reaktion på Golfkrigen. De opdagede at federale dollars som blev tjent i byen, blev trukket ud af lokalsamfundet efter at de havde trykkede nogle få hænder, hvorefter de endte i den nærmeste metropol for til sidst at blive brugt til indkøb af regnskovstræ, krigsudstyr ect. Ithaca Hours er designet til at opmuntre folk til at bruge deres penge lokalt. Rygmarven i systemet er en 14 dages avis som reklamerer for de varer og tjenesteydelser som personer og forretninger tilbyder for den lokale valuta.
I England, Canada og New Zeeland har de succes med LETS systemer (Local Employment and Trading System). Mange steder er LETS opstået som selvhjælpsinitiativer der har genskabt økonomisk aktivitet i områder hvor der er stor arbejdsløshed og kun begrænset adgang til den nationale valuta.
I Japan har de en sundhedspleje-valuta hvor man handler med tid. Hvis man bor i nord og har sin gamle mor i syd, kan man hjælpe en gammel eller handicappet i lokalområdet og derefter sætte timerne ind på en time-konto. Derefter kan ens mor bruge timerne til at få lokal hjælp i den anden ende af landet. Mange ældre foretrækker denne time-bytte, da kvaliteten er bedre en den service de kan købe for yen, den nationale valuta.

Lokale valutaer tænker globalt og handler lokalt
Christianias valuta er et økonomisk eks-periment der tænker globalt og handle lokalt. Med den lokale valuta vil vi styrke lokalsamfundet og være med til at fremme et bæredygtigt alternativ til den globale økonomis Titanic agtige kurs.
Lokale valutaer indgår som en synlig del af det lokale økonomiske kredsløb. Går kredsløbet godt vil overskuddet kunne geninvesteres i lokalsamfundet. Og går det dårligt vil konsekvenserne være synlige i lokalsamfundet og borgerne vil være nødt til at tage ansvar for deres handlinger.
For mig er der ingen tvivl om, at lokale valutaer er med til at styrke lokalsamfundets og den enkeltes identitet. Når vi bruger den lokale valuta, støtter og nære vi det lokalsamfund som vi selv er en del af. Vores individuelle behov og kompetencer bliver tydelig for alle og leder til en øgede forståelse for hinanden og for det fællesskab som vi alle er en del af. Lokale valutaer er en myndiggørelse af det lokale medborgerskab og vil være med til at skabe social, kulturel og bæredygtig udvikling.

© Ditlev Nissen, december 2001

 


Utopiske Horisonter, tlf. +45 2278 9185, ditlev@utopiskehorisonter.dk / www.utopiskehorisonter.dk