Lige siden jeg for første gang hørte om christianiamønten har jeg været optaget af de muligheder der ligger i, at vi har lokale penge på Christiania. For mig har det været berigende at være med i møntgruppen og det har været et projekt der har åbnet nogle nye måder at tænke økonomi på.

Som nogen nok har bemærket har jeg været optaget af, at vi får formuleret et idegrundlag og nogle retningslinier for mønten. Et idegrundlag der fortæller om den dybere mening med mønten og nogle retningslinier der siger noget om hvordan overskuddet fra "pengetræet" skal bruges. Det er en fornøjelse at vi sammen med den nye mønt kan præsenterer en møntfolder, som beskriver vores oplæg til idegrundlag og retningslinier.

Hvorfor er jeg optaget af, at Christianiamønten har et idegrundlag? Det er fordi mønten er et stort fælles projekt hvor alle har et ansvar for at det lykkes. Det er vigtigt at vi har en fælles forståelse og at vi alle samme bruger mønten. I idegrundlaget fremgår det at mønten er et økonomisk eksperiment. Som jeg ser eksperimentet er der mange ubrugte muligheder. Jo mere vi hver især bruge mønten jo flere muligheder får vi. Så brug mønten hvor det er muligt.

Christianiamønten er ét ud af 2000 eksperimenter med lokale penge. Lokale penge er et alternativ til Euro og Dollars - to valutaer der efter min overbevisning ikke er med til at fremme den bæredygtighed, der er så vigtig hvis vi skal give livet videre til de kommende generationer på en ordentlig måde.

Hvorfor er lokale penge mere bæredygtige end andre penge? Det er de fordi de kører i et lukket kredsløb hvor man 1) giver lokalsamfundet et byttemiddel - et "pengetræ" - der kan skabe lokal vækst uden om det etableret samfunds penge. Og 2) fordi vi kan følge de lokale penges kredsløb og se de positive og negative konsekvenser af den måde pengene forvaltes på. Jo flere behov der kan dækkes af lokale penge, jo mindre transport vil der være, jo mere vil vi arbejde for hinanden og dermed styrke fællesskabet.

Der er sikkert en hel del af jer der tænker, om der er hold i "teorien" om lokale penge. Det ved jeg ikke - det er en del af eksperimentet. Men en del af "teorien" bygger jeg på en kritik af vores nuværende økonomiske kredsløb i Christiania.

De penge vi som individer og fællesskab råder over, lever et liv i Euro’ens og Dollarens ånd. Pengene kommer til byen, trykker nogle få hænder og suser ud til Iso og Dagrofa, de suser ud til fremmede håndværkere og entreprenører fordi vi ikke har virksomheder der kan dække de behov vi har på Christiania. Og vores opsparede penge lader vi bankerne, blandt andet Unibank, investerer, uden vi ved om vores penge investeres i genteknologi, motorvejsbroer og andre ulykker.

Som jeg ser Christianias økonomi har vi brug for, at vores penge kom ind i et lokalt kredsløb som skaber vækst og glæde i Christiania. Vi står over for en enorm udfordring hvor vi skal omstille vores økonomi fra at være statsstøttet til at være fri for statsstøtte. Når jeg siger statsstøtte er det fordi at alt for mange jobs på Christiania forudsætter at man får en eller anden form for social overførelsesindkomst. Afhængigheden af statsstøtten gør os sårbarer, hvilket tydeligt ses i, at alt for mange kompetente christianitter - frivilligt eller som aktiveret - arbejder ude i byen, fordi det er svært at forsørge sig selv på en tilfredsstillede måde ved at arbejde i Christiania.

Hvis vi vil fastholde og udvikle vores selvforvaltning, bliver vi nødt til at arbejde med vores penge på en ny måde. Her tænker jeg ikke på Fælleskassens penge. Jeg tænker på virksomhedernes og christianitternes penge. Vores penge skal ind i et kredsløb hvor vi skaber arbejdspladser og overskud i Christiania, inden at vi sender pengene tilbage til samfundet.

Forudsætningen for at skabe en kredsløbsøkonomi er, at vi kan få tilfredsstillet vores behov i Christiania, i stedet for uden for Christiania. Den Grønne Hal er et godt eksempel på en virksomhed som dækker lokale behov. Der er mange arbejdspladser i Den Grønne Hal som skaber overskud og vækst i form af en butik der hele tiden udvikler sig.

Et sted hvor vi ikke har kredsløbsøkonomi er omkring vores mest basale behov: fødevare. Vi poster penge ud til Iso og Brugsen fordi Indkøberen og Grøntsagen ikke kan dække vores basale behov.
Nu pukler jeg på Indkøberen og Grøntsagen og jeg kunne fremhæve mange andre hvis økonomi ikke virker for en kredsløbsøkonomi. Bl.a. sidder jeg selv som kasserer på Byggekontoret hvor jeg er med til at poste en masse penge ud af Christiania til håndværkere og entreprenører der ikke bor i Christiania.

Det jeg drømmer om er, at vi nedsætter en gruppe der på en utopisk vis leger med hvordan vi kan skabe en økonomi hvor alle de små økonomier; det være sig virksomhedernes økonomi, vores individuelle økonomi, og de mange fælles økonomier vi har i områder og i fælleskassen, kan være med til at løfte vores fælles økonomi op på et niveau, hvor at vi - både som individer og som fællesskab - kan få dækket så mange behov som muligt i Christiania, samtidig med at vi skaber arbejdspladser og forbedringer, som bringer glæde og stolthed.

Som I kan høre at låget ved at lette i de utopiske horisonter. Derfor vil jeg til slut sige, at hvis vi skal bruge de mange muligheder vi har, forudsætter det at vi tør stille krav til hinanden og at vi har tillid til hinanden - tillid til fælles drømme og fælles mål.

I den forbindelse er det dejligt at se den tillid der er til Christianiamønten. Den er et billede på at vi ka’ selv. Så brug mønten hvor I kan. Jo mere vi hver især og sammen bruger mønten jo flere muligheder giver vi Christiania!