"Så længe vi har en økonomi hvor sygdom, krig og ødelæggelse er økonomisk, kan vi ikke løse vores problemer. Alt hvad der er ødelæggende er økonomisk. Ødelæggelse af jorden er økonomisk. Vi skal have et nyt økonomisk paradigme. Vi skal gøre det økonomisk at genopbygge Jorden."

Hanne Marstand Strong, The Manitou Foundation, i News from the Global Ecovillage Network, january 2000.

Christiania-mønten er et forsøg på at arbejde med et nyt økonomisk paradigme i praksis. Den følgende tekst kommer fra den folder Christianias Møntgruppen har lavet. Folderen er endnu ikke sat i trykken. Vi planlægger at lave en hjemmeside om mønten.

En Fed Klump Løn

I december 1997 slog Christianias Fælleskasse sin egen mønt, kaldet LØN. Der er mange mønter i Christianias historie: 1 FED, 1 KLUMP og flere jubilæumsmønter. LØN’en er en byttemønt der har en værdi på 50 kr. LØN’en er Christianias valuta - lokale penge.

LØN’en bruges som betalingsmiddel for arbejdsydelser, ved lokal handel og indbetaling til Fælleskassen. Den er gangbar overalt i Fristaden: I barer, restauranter, butikker, virksomheder og Christianias Fælleskassen. Det er frivilligt at tage mod mønten! Den kan veksles i en af vores virksomheder.

LØN’en sættes i omløb af Christianias Fælleskasse, ved at udbetale den som drifttilskud til institutioner der er omfattet af Christianias budget (f.eks. som løn til en håndværker på Byggekontoret). For hver mønt der sættes i omløb indbetaler Fælleskassen 50 kr. til Guldreserven. Guldreserven garanterer møntens værdi.

År 2000 mønten er den tredje mønt i rækken. I 1997 kom Sneglen, i 1999 Cykelvognen og i år Solmønten. Mønterne er håndgraveret og præget i fineste medaljekvalitet og tegnes af lokale kunstnere.

Hvad får Christiania ud af mønten

Mønten er en gave til Christiania, som giver os nogle muligheder for, at gøre vores fællesskab bedre og smukkere. Når Møntgruppen vurderer, at det er økonomisk forsvarligt, nedskrives Guldreserven og overskuddet overføres til Møntfonden, der forvaltes af Økonomimødet.

90% af Møntfondens midler går til kulturelle, økologiske, sociale og eksperimenterende initiativer, som gør Christiania smukkere, sjovere og mere bæredygtig, til glæde for Christianias fællesskab og dets gæster. De sidste 10% går i Uddannelsesfonden, der støtter enkeltpersoner eller grupper der ønsker, at lære noget der er til gavn for fællesskabet.

Hidtil har Optur, Christianias Ungdomsklub, modtaget 1.000 Løn i støtte til istandsættelse af deres lokaler.

2600 lokale penge i verden

Rundt om i verden er der i dag 2600 små samfund, der på hver sin måde eksperimenterer med lokale valutaer eller LETS bytteringe (Local Employment and Trading System).

Damanhur, et økospirituelt samfund i Italien, har deres egen møntfod: Credito. De har deres egen bank og har lavet aftaler med skattemyndighederne og nationalbanken. De har en økonomisk aktivitet der er 3 gange større end hvis de ikke havde deres lokale penge.

I Ithaca uden for New York begyndte de at lave lokale penge, Ithaca Hours, som en reaktion på Golfkrigen. "Vi lavede vores egne penge fordi vi opdagede, at de federale dollars kom til byen, trykkede nogle få hænder og tog afsted for at købe regnskovstræ eller kæmpe i krige".

En souvenir, der Tænker Globalt og Handler Lokalt.

Christiania-mønten er en souvenir til vores mange venner og gæster. Men det er også et økonomisk eksperiment der er forbundet med tanken om at tænke globalt og handle lokalt. Med Christiania-mønten vil vi gerne vise, at der er alternativer til den globale økonomis Titanic-agtige kurs.

Bruges mønten af alle der bor og arbejder i Christiania, vil "guldreserven" blive så konsolideret, at 50% af guldreserven kan bruges til bæredygtige investeringer til glæde for fællesskabet.

Lokale penge indgår i et synligt økonomisk kredsløb: Går det godt kan overskuddet geninvesteres i lokalsamfundet. Går det dårligt kan problemerne ikke eksporteres - lorten lugter lokalt.

Lokale penge vil efter al sandsynlig fremme en bæredygtig udvikling. Når Christiania om 10 år skal se tilbage på eksperimentet vil en god overskrift være: "Fra social hjælp til en selvforvaltet og bæredygtig økonomi - et alternativ til statslig støtte".

Christianias Møntgruppe november 2000