"Læreproces med dialog og demokrati som perspektiv" er et tværfagligt forsøgs- og udviklingsarbejde der er designet til pædagoguddannelsen. Indholdsmæssigt spiller udviklingsarbejdet op til §1, §4 og §5 i Bekendtgørelse Om Uddannelse Af Pædagoger. Det er min overbevisning at denne læreproces kan tilpasses de fleste mellemlange og videregående uddannelser.

Formål

• Skabe en usædvanlig læreproces der med udgangspunkt i de studerendes erfaringer og ønsker lægger en ramme for at tage ansvar for egen læring.
• Introducere de studerende til tre procesorienterede arbejdsmetoder; fremtidsværksted, teambuilding og cafeseminar, der alle bygger på dialogen og har demokrati som perspektiv.
• Understøtte udviklingen af sociale- og demokratiske kompetencer, der er forudsætningen for demokrati som samtale , i en proces hvor det eneste der på forhånd står fast, er det demokratiske perspektiv.

Metoderne skaber en ramme hvor dialogiske kvaliteter som respekt, nærvær og nysgerrighed kan udfoldes. Ligeledes giver metoderne mulighed for at den herredømmefri kommunikation kan etableres. Her er det kun samtalen og ordet der er virkemidlet. Rammen for dialogen er offentlig, der er lige ret til ordet. Dialogen bygger på oprigtighed (åbenhed og tillid uden skjulte dagsordener og strategiske spil) og den er uden tvang.

Metoderne skaber med sine frie men strukturerede form betingelser for en åben og ligeværdig dialog, der er præget af gensidig forståelse og respekt. Metoderne skaber et frirum for erfaringsdannelse, fantasifrisættelse, fordybelse og demokratisk planlægning. Dette vil være den ydre ramme for den usædvanlige læreproces. Det eneste der på forhånd står fast, er det demokratiske perspektiv.

Baggrunden for temaet "demokrati for og blandt børn og unge" er, at det er i samklang med læreprocessens overordnet demokratiske perspektiv. Læreprocessen vil give rig mulighed for refleksion over forløbets processer og temaet vil kvalificere diskussionen om selve læreprocessens form og demokratiske perspektiv.

Godkendelse af læreproces og tema. Demokrati handler bl.a. om valg og fravalg. Derfor er det en forudsætning at der er en demokratisk proces omkring godkendelsen. Det vil sige at de studerende aktivt skal vælge eller fravælge læreprocessen og dens tema. En læreproces som denne vil få en dårlig start hvis de studerende føler, at de får det presset ned over hovedet. De beskrevet processer står ikke umiddelbart til diskussion blandt de studerende, men det er en forudsætning at de studerende "tænder" på form og tema.

1. Introduktion til procesforløb, undervisernes ressourcekatalog, planlagte oplæg, økonomiske ressourcer til gæstelærere, produktkrav m.m.
   Tidsforbrug: max. 4 timer.

Procesforløbet har de samme fikspunkter som overskrifterne i undervisningsplanen.

Underviserne laver i fællesskab et ressourcekatalog hvor de beskriver hvad de hver især kan tilbyde af undervisning, workshops og vejledning. Det at underviserne skal "sælge sig selv til / vælges af" de studerende, rejser nogle spørgsmål omkring etik og solidaritet, som bør overvejes således at underviserne ikke havner i en indbyrdes konkurrencesituation.

Oplæggene knytter sig til de procesorienterede arbejdsmetoder og perspektiveringen af disse. Oplæggene får karakter af forelæsninger med efterfølgende dialoger i smågrupper og debat i plenum. Forslag til oplæg er beskrevet senere.

Økonomiske ressourcer til gæstelærere, materialer m.m. Disse fordeles af de studerende efter en fælles dialog om gruppernes behov og samarbejdsmuligheder.

Produktkravet formuleres bredt med et krav om formidling.

2. Fremtidsværksteder. Der laves et antal værksteder på tværs af klasserne med max. 25 deltagere pr. værksted. Hvis der er behov for det kan de enkelte værksteder få et undertema der ligger inden for det overordnede temas rammer. Undertemaer kunne f.eks. være: Demokratiet på seminariet. - i studieorganisationen. - i institutionerne. -i familien. - i skolen. - i fagene. Demokratiske forsøg for og blandt unge (f.eks. de kommunale). Børn og unge i det parlamentariske demokrati. Demokratisk ledelse. Fremtidens demokrati. Kun fantasien sætter grænser!
   
   Fremtidsværkstedernes funktion er at skabe en ramme for udfoldelse, ideudvikling og planlægning af studieforløbets form og indhold. Faserne indeholder et parallel forløb der går på henholdsvis det faglige indhold og studie- og produktformer. I stedet for "Hvem gør hvad" afsluttes værkstedet med "Hvad har jeg lyst til", der danner grundlag for gruppedannelserne.
   Fremtidsværkstederne kan afvikles samtidig med enkelte fælles procesforløb.
   Tidsforbrug: 2 dage
3. Gruppedannelse og -arbejde.Gruppedannelserne er et fælles ansvar for deltagerne i de enkelte værksteder. Derefter udarbejdes der en problemformulering og skitse til arbejdsplan.
   Tidsforbrug: 1-2 dage.
4. Teamsamarbejde, teambuilding og responsgrupper. Efter et fællesoplæg laver grupperne teambuilding. Derefter færdiggøres gruppernes arbejdsplaner og rollefordeling.

På tværs af alle grupperne dannes der responsgrupper der udarbejder aftaler for hvordan der skal gives respons. Processerne vil foregå som følgende: a) dialog i grupper, b) fremlæggelse i plenum, c) ud fra "det fælles gods" laver grupperne deres egne aftaler.
Tidsforbrug: 1-2 dage

5. Fælles dialogom hvordan de fælles økonomiske ressourcer skal bruges.
   Hvis der er behov for det nedsættes der en "styregruppe" til planlægning af de mellemliggende demokratiske processer, formidling m.m.
   Tidsforbrug: max. 1 dag.
6. Gruppearbejde inkl. vejledning, workshops, gæstelærere, fælles oplæg m.m.
7. Formidling.
8. Cafeseminarer en dialog i og på tværs af grupperne, der har den funktion at afdække centrale temaer grupperne har arbejdet med og ud fra den fælles viden udkrystalisere nye forståelser og problemfelter. Hvis det ønskes kan cafeseminaret være et åbent arrangement for resten af seminariet.
   Tidsforbrug: 1-2 dage.
9. Evaluering af undervisningsforløbet.
   Tidsforbrug: max 1 dag.

Om processerne:
De studerende guides igennem processerne, der i tid og form er struktureret således, at de opnåede resultater hele tiden peger fremad mod de næste faser. Som en del af processerne udarbejdes der en skriftlig dokumentation af dialog og aftaler.

Hvor det er muligt laves der løbende refleksioner/notater over arbejdsformerne.

• Hvordan er fremtidsværkstedet blevet brugt blandt børn og unge og i personalegrupper.
  Oplægsholder: Kim Rasmussen, Højvangs Seminariet / Isbjørnen.
• Fremtidsværkstedets tradition og dets demokratiske perspektiv.
  Oplægsholder: Kurt Aagaard Nielsen, professor i organisation og læring.
• Fremtidspædagogik
  Oplægsholder: Finn Horn, Danmarks Lærerhøjskole i Århus.
• Demokrati som livsform. Oplægsholder: Ditlev Nissen
• Konflikthåndtering Oplægsholder: Center for Konfliktløsning.
• Den konflikthåndterende skole. Oplægsholder: Center for Konfliktløsning.

• Konflikthåndtering
• Konfliktmægling
• Aktiv lytning
• Supervision
• Den svære samtale
• Forskellen på dialog og diskussion
• Girafsprog
• Følelsesmæssig intelligens
• Forhandlingsteknik
• Procesledelse og etik
• Planlægning (design) og afholdelse af introtur
• Sammenspil mellem dialog, krop, leg, musik

På den anden side kan dette frirum også medføre en følelse af kaos, hvis de studerende har nogle ønsker man som underviser ikke kan honorere, eller hvis man ikke bliver "valgt" af de studerende.

Derfor er det vigtigt at lærerne på forhånd samtaler om hvordan de kan og vil indgå i læreprocessen, for at forebygge at solidariteten ikke nedbrydes af uklarhed og indbyrdes konkurrence . I den forbindelse vil det være oplagt at underviserne teambuilder inden læreprocessen igangsættes. Afvikles de studerendes værksteder samtid, vil det også være oplagt at lave fremtidsværksteder for de tilknyttede lærere.

Der tilknyttes en/to vejledere til hver gruppe af studerende. Er der udsigt til meget teamsamarbejde i forløbet, laves der en dag med teambuilding for underviserne.

Da det er ganske få skemalagte timer der på forhånd er fastlagt i læreprocessen, kunne der åbnes op for, hvis det passer parterne, at lave workshops, undervisning, vejledning m.m. på skæve tidspunkter, dvs. uden for sædvanlig undervisningstid. Hvis seminariet er døgnåbent kunne det skabe en stemning af "seminariet som kulturcenter".

De studerendes rolle vil, hvis det går som forventet, præges af entusiasme, iderigdom og engagement. Da læreprocessens indhold udspringer af deres egne erfaringer og ønsker kan man forestille sig, at de vil fremkomme med ønsker til undervisning, workshops m.m. som er usædvanlige. I det hele taget vil de være mere kreative, krævende og evt. konfliktsøgende, end i de sædvanlige læreprocesser.

På den anden side må kan man også forvente, at nogle på et tidspunkt bliver trætte eller frustreret af processerne, den meget snak og det lærings mæssige frirum og ansvaret som automatisk følger med frirummet.

Undertegnede ser sig selv som medlem af læreprocessens styregruppe, som bl.a. forestår det pædagogisk ansvar. Jeg vil være i stand til at lede de nævnte processer, men jeg vil anbefale, at man til bl.a. cafeseminariet henter proceshjælp udefra.

Som et særskilt undervisningsprojekt vil jeg forestå uddannelsen af værkførere, som kan stå for fremtidsværkstedernes procesledelse, således at disse kan afvikles på samme tid. Af hensyn til værkstedernes frirum, frarådes det at seminariets undervisere leder fremtidsværkstederne.

Undertegnede leverer materiale til evalueringsrapporten.

Styre- og følgegruppe: Der nedsættes en styre- og følgegruppe der er ansvarlig for henholdsvis læreprocessens afvikling og evaluering.