Artiklen er bragt i Chefkriminalinspektør Per Larsen's artiklel om Christianias hashmarked i "Nordisk Kriminalreportage 2006, Dansk Politi-Idræts Forlag 2006." Oprindelig er den skrevet til bogen "Om hash, Christiania, og hashens bagmænd" af Jørgen Green, Forlaget Grifo 2003

I disse dage strejker pusherne i Christiania fordi regeringen og Dansk Folkeparti har taget Christiania som gidsel, fordi hashmarkedet i Pusher Street er en torn i øjet på mange mennesker. Det sker samtidig med at Folketinget i denne måned skal behandle to forslag fra Enhedslisten om, at hash skal frigives til medicinsk brug og at regeringen skal udarbejde et beslutningsforslag vedrørende legalisering af hash.
Jeg tror at alle, fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti er enige om, at kriminalitet er af det onde og om muligt forebygges. Spørgsmålet er hvordan vi forebygger en kriminalitet, der udspringer af 500.000 danskeres behov for at beruse sig ved at ryge hash? Det afgørende spørgsmål er, hvad det er for et marked der aktiveres når dette behov kriminaliseres? For markedskræfternes udbud og efterspørgsel virker uanset om politikerne forbyder hash eller ej. Behovet for at ryge fniseurt, søge det bevidsthedsudvidende eller dope sig i et dagligt misbrug er der, uanset hvad politikkerne og politiet gør. Spørgsmålet er, om vi i Danmark ønsker et hashmarked der er under demokratisk kontrol eller om det fortsat skal overlades til mafiaens vold?

Som beboer i Christiania har jeg i 10 år oplevet hvad det vil sige at leve side om side med mafiaens vold. Jeg som bor på Christiania, fordi jeg ønsker at leve og udforske den alternative levevis, ser kriminaliteten i Pusher Street som en stor plage for alle, på nær den klike der i og uden for Christiania scorer kolossale profitter på illegaliteten.
Siden 1997 kan 20 hændelser der udspringer af CA's hashmarked koges ned til to uopklarede mord, 5 sårede, tyvekoster til millioner og flere og flere skarpladte våben. Desuden er hælervarer, vold og trusler om vold en del af dagligdagen. Jeg oplever at den fremherskende tone blandt pusherne er nedladende og krænkende over for Christianias målsætning og grundlæggende værdier. Selvfølgelig har pusherne lige så meget behov for og ret til Fristaden som jeg og mine har det. Det sørgelige er at pusherne er havnet i en situation hvor de er blevet ofre for det værste ved illegaliteten, nemlig at markedet overlades til en mafiøs kultur som taler ind til de negative kræfter i menneskene. Der hvor kærlighed bliver til had, hvor samtale bliver til råben og hvor kritik og uenighed bliver til dummebøder, trusler og lemlæstelse.
I alt for mange situationer har Christiania skullet forholde sig til nedbrydning i stedet for opbygning fra hashmarkedets side. Lokalsamfundets kreative energi tappes når enkelte borgere og borgergrupper skal forholde sig til et kriminelt miljøs gentagende vold, intolerance og ballade. Jeg gætter på, at der er lighed mellem hvad Christiania har oplevet og hvad lokalsamfund der lægger hus til rockere oplever.
Hvad er det så der er nedbrydende for lokalsamfundet? Det er at være vidne til og acceptere handlinger der krænker ens opfattelse af hvad der er rigtig og forkert, hvad der er godt og ondt. Christiania har igennem årene forsøgt at sætte utallige grænser over for hashmarkedet, så afmagt er blevet den normale reaktion. Som jeg ser det, har Christiania siden rockerkrigen i midten af 80'erne, hvor det endte med at Bullshit blev smidt ud af Christiania og Fristaden indførte sit forbud mod rygmærker, konstant måtte agere socialpædagog og politibetjent over for hashmarkedets manglende evne til at efterleve Fristadens regler. Grænsesætningen har gang på gang vakt angst og ubehag, da man i grænsesætningen møder en adfærd der er aggressiv og truende. Denne adfærd gør, at man bliver afmægtig og censurerer sine ytringer, fordi man løber ind i en mur af negativitet når man kritiserer hashmarkedet.
Den mangeårige destruktive dagsorden har betydet, at der er en udbredt afmagt over for hashmarkedet. Fællesmødet, som er Christianias højeste myndighed, har mistet sin autoritet og mange christianitter har trukket sig tilbage fra det fælles projekt, fordi fællesskabet er blevet for besværligt. Jeg vil påstå, at det kriminaliserede hashmarked har et stort ansvar for, at Christianias demokrati, hvor man ikke stemmer men taler sig til enighed, i dag er uarbejdsdygtig i mange spørgsmål.
Inden for de sidste år har hashmarkedet etableret et vagtværn der har til opgave at holde øje med politiet. Set med pushernes øjne er det forståeligt, at de ønsker at beskytte sig mod arbejdsskader, som i værste fald kan føre til fængslets frihedsberøvelse. Men for Christiania som alternativt samfund er det en krænkelse, at opleve at hashmarkedet etablerer et vagtværn i og omkring Fristaden. I juni 2001 havde jeg det meget tæt inde på livet, da der blev placeret en vagt på Dyssebroen midt i Christiania. Når jeg gik forbi vagten så jeg ikke et medmenneske, men en uniform. Da mafiaen og fascisterne har mange metoder til fælles, var det en meget ubehagelig oplevelse at se et smukt og tiltalende menneske forvandlet til en fascist. Vagten på broen blev fjernet, men de andre vagter står der endnu. De store børn chatter med vagterne. Afskyen bliver hverdag hvor jeg af til hilser på vagten fordi jeg ikke kan holde afvisningens afstumpethed ud. Det er her hvor værdierne undergraves, selvforståelsen forandres og glidebanen mod angst og afmagt tager fart.

Konsekvensen af regeringens og Dansk Folkepartis hashpolitik er, at politikerne flytter problemet i stedet for at løse det. Åget flyttes fra Christiania og ud i byen. Til Nyhavn, stationerne, skolerne, og som knallertkørende hampebude. Hvis Folketinget ikke ændrer lovgivningen er det sandsynligt at andre lokalsamfund vil få problemer, som minder om det vi har oplevet på Christiania, hvor angsten og afmagten bliver en styrende faktor i lokalsamfundet.
Det tragiske er at det hverken er dumhed eller ondskab der ligger bag dummebødepolitikken. Det er politikernes bevidste valg, at de fortsat vil støtte en mafia organiseret markedsstruktur. Et markedet som er den primær fødekæde til rockerne, hvad enten de bære læderjakke eller slips. Med den ene hånd holder politikerne rockerne nede og med den anden hånd mader de dem.
Men det er ikke kun foder til danske kriminelle. Kriminaliseringen sætter en kædereaktion i gang. "Med narkokriminaliteten følger opbygningen af økonomiske og politiske bastioner organiseret i mafia-strukturer på tværs af lande og kontinenter. … Særlig urovækkende er det, at indtægterne fra narkotikahandlen får en stadig afgørende vægt i de stofeksporterende landes samfundsøkonomier og i deres muligheder for at udvikle sig til moderne demokratier", som Lars Willemose udtrykte det i en artikel i Weekendavisen i 1994. Og erhvervsmanden Asger Åmund skrev i 1997 et brev til Christianias Kulturforenings første hashhøring: "Jeg gruer for den dag, da de rare HA-bamser, der i dag forestår salg og marketing, bliver fejet af banen af den totalt skånselsløse russiske mafia, der så småt er ved at forberede sin entré."
Hvis I, kære politikere, har et oprigtigt ønske om at komme kriminaliteten til livs, vil jeg opfordre jer til lytte til de 13 agtværdige og respektable borgere, der efter to store hashhøringer i henholdsvis Christiania og Folketinget blandt andet konkluderede, at lovgivningen bør ændres, så den giver plads til legal distribution og brug af cannabis (hash) som en forsøgsordning, og at Danmark bør nedsætte en uvildig kommission til at belyse hele problemstillingen yderligere.
Som barn af 60'erne er jeg vokset op med hash. Efter 30 år med både brug og misbrug ser jeg hash som et rusmiddel på linie med alkohol. Brug gør ingen skade, men misbrug er noget møg! På den måde er der ikke nogen forskel på hash og alkohol, bortset fra at de alkoholskader jeg har været vidne til er lagt værre end hashskaderne.
I mine øjne vil lovliggørelse af hashen være en økonomisk gevinst for det danske samfund. Hvis hashen fremover bliver solgt på apoteker og i hashcafeer kunne den beskattes på linie med øl, vin og spiritus. Samtidig vil der spares mange penge inden for rets- og fængselsvæsnet. En positiv bivirkning vil være, at oplysning om hashmisbrugets negative sider bliver mere troværdigt, fordi hashen vil komme ud af den forbudte kulturs bås.

Det er mit håb at strejken i Pusher Street vil vare ved indtil hashen bliver lovliggjort. På den anden side er det sørgeligt, at det åbenlyse hashmarked må lukke, da det også har nogle positive sider. Christiania har igennem sin holdning til fri hash vist, at det er muligt at adskille salget af hash fra de hårde stoffer. Som kunde i Pusher Street fristes man ikke af hårde stoffer af den simple grund, at de ikke findes på markedet. Og i modsætning til resten af landet kan Christiania prale af, at man ikke finder hårde stoffer på vores spillesteder og diskoteker.

Ditlev Nissen, d. 28. marts 2003

Nyttige links:
Christianias hjemmeside: www.christiania.org
Christianias Kulturforening: www.christianiaskulturforening.dk