|
Det politiske pres på Christiania er en god udviklingsmulighed,
fordi det stille krav, og der sættes fokus på fristadens
potentialer. Ikke fordi man behøver at honorere netop de krav
der stilles ...
Kommentar bragt i Information d. 20. cecember 2004
Selv om det kan se grumset ud er Christianias (CA) aktuelle udvikling
spændende når det handler om bæredygtighed. Problemet,
eller rettere udfordringen, er, at CA er lige så svær at
begribe som selve bæredygtighedsbegrebet, der handler om, at de
nuværende generationers levevis ikke må undergrave fremtidige
generationers udviklings- og miljømæssige behov.
En måde at forholde sig til den bæredygtige udfordring er,
at skabe muligheder for ændringer i vores livsstil. Ændringer
hvor materielt forbrug får mindre værdi og hvor tid, sundhed
og menneskelige relationer får højre værdi. Det er
her at CA er spændende. Ikke kun for os der bor her, men for alle
der er optaget af den bæredygtige udfordring.
Det politiske pres der har ligget på CA siden 2002 er en udviklingsmulighed,
fordi der stilles politiske krav. Ikke fordi CA absolut skal følge
eller leve op til kravene, men fordi det sætter fokus på
Fristadens værdier og potentialer.
CA er et samsurrium af ubegribelig bæredygtighed. Fristadens
konsensus demokrati er med dets styrker og vanskeligheder et fyrværkeri
af borgerinddragelse og deltagerdemokrati. Man kan sige at CA's struktur
opfordrer beboerne til at være engagerede i selvforvaltningen.
Et engagement der har bæredygtige perspektiver, fordi et lokalt,
socialt og økonomisk ansvar for fristadens trivsel og udvikling
betyder, at mange christianitter fravælger stormaterialismen
til fordel for et tidskrævende engagement. Lønnen er
myndighed og indholdsrige sociale relationer.
Eksperimantel zone
Et betydeligt element i CA's ubegribelige bæredygtighed er
fristadens politiske og økonomiske kontekst. CA går på
tværs af de vante forestillinger om rigtigt og forkert, højre
og venstre. Fristadens kollektive ejer- og lederskab har sine rødder
i den røde tradition. Og den store frihed, kravet om medansvar
og det frie initiativ gør at mange ser fristaden som et liberalt
paradis. Denne tværpolitik skaber sociale og innovative miljøer,
hvor alle gør deres bedste for at arbejde med de udfordringer,
som udspringer af mindst mulig planlægning (hvilket er en forudsætning
for reel frihed).
CA har nogle bæredygtige perspektiver der går på
tværs af den normale politiske tænkning, der skal have
lov til at udvikle sig uden statens formynderi. Fristaden skal ikke
undlade at samarbejde med de relevante myndigheder, men der er brug
for ligeværdighed i relationen og ikke mindst en anerkendelse
af Christianias værdi som socialt eksperiment, levested og kulturperle
- en slags samfundets udviklingsafdeling.
Derfor bør forhandlingerne om CA's fremtid munde ud i, at Danmark
giver CA status som Bæredygtig Eksperimental Zone. En sådan
zone kan karakteriseres ved et område, hvor der prioriteres
anderledes end i det normale samfund. Her kan man eksperimentere uden
at ramle ind i de normale forbud, grænser og administrative
besværligheder. I en eksperimentel zone er alle løsninger
tilladt, hvis de løser et givet problem lige så godt
eller bedre end de kendte metoder.
En status som Bæredygtig Eksperimental Zone betyder ikke, at
CA kan gøre som man vil. Venner, naboer og myndigheder skal
fortsat stille spørgsmål til værdier og praksis,
og kræve at der er åbenhed i CA's strukturer og beslutninger,
således at fristadens etik og erfaringer er tilgængelig
for alle der er interesseret i eksperimenterne.
Kravet til Fristaden kunne være følgende:
Beslutningsstrukturerne skal være åbne og gennemskuelige.
CA skal arbejde dynamisk med at udvikle sine potentialer, herunder
erhvervsliv og økonomi.
Alle der angriber CA for manglende sammenhæng mellem handling
og målsætning/værdier/visioner, skal have et ordentligt
svar.
For at undgå, at CA havner i normalitetens økonomiske
spændtrøje, bør ejerskabet overdrages til en Folkefond
ejet af det danske folk og forvaltet af christianitterne. Folkefondens
ledelse kunne udgøre den juridiske konstruktion, som de igangværende
forhandlinger mellem CA og staten blandt andet skal munde ud i. Ud
over at have en juridisk funktion kunne folkefondens ledelse have
en rådgivende funktion med indstillings- og møderet til
Fællesmødet.
En status som eksperimentalzone vil sikre, at CA lever
op til intentionen i CA lovens §1; at CA skal være en bæredygtig
bydel. Regeringen skal blot mindes om, at bæredygtighed ikke
kun handler om økonomi. Bæredygtighed er et holistisk
begreb der blandt andet omfatter livsstil, social og biologisk mangfoldighed,
demokrati, erhvervsudvikling, uddannelse, borgerinddragelse, økonomi,
miljø, økologi, kultur og menneskelig trivsel.
Længe leve Christiania
Af Ditlev Nissen. Artiklen har været bragt som kommentar
i Information d. 20. december 2004
|
