|
Kære Christiania. I selv, Danmark og verden har brug for, at I fornyer og udvikler fristaden.
Styrk fristaden ved at forny jeres beslutningsstruktur. Lyt, lær og eksperimenter og gør fristaden endnu mere bæredygtig. Og få energi til at give regeringen baghjul!
Af Ditlev Nissen, x-christianit og demokratikonsulent.
Sommerens Cirkus Spectaculum, folkefester, bundmøder på fredens eng, støttefester, juleaften, udstillinger og en søndag foran Månefiskeren. Eller en aften på Operaen, Musikloppen, Jazzklubben eller Skt. Hans Aften på Børneengen. Eksempler fra et kulturliv der oser af magi og hjerteblod.
Alle der har en god ide og et netværk der kan virkeliggøre ideen har store chancer for at få lov til at bruge et eller flere af Christianias stemningsfulde lokaliteter. Der skal benarbejde til for få udleveret nøglerne. Men når fristaden først falder for ideen kan meget lade sig gøre. Man betaler sit forbrug og en symbolsk leje. Skulle der komme overskud betales der en afgift til Fristaden.
Fristadens kernesunde kultur er en fusion af den gode idé, gå på mod og frivilligt engagement. Og en legeplads hvor der er højt til loftet, et utal af inden- og udendørs rum og et mentalt frirum fri for økonomi og regler. Og kulturen blomstrer på trods af politisk pres og det skattefinansierede idioti-politi
Den unge turist der besøger Københavns Sociologiske Have oplever her, at livet kan leves fristads-agtigt. En af grunden til, at CA er et internationalt anerkendt brand er, at fristaden taler ind i drømmen om at leve på en enklere, friere og mere bæredygtig måde. Et besøg i fristaden har den sammen effekt, som når Connie Hedegaard tage verdens ledende politikere til Grønland, hvor de kan se klimaforandringerne med egne øjne. Men vores ubæredygtige regering evner ikke at se værdien af, at danskerne har et lokalsamfund der inspirerer mennesker til at vælge nærhed, fællesskab og enkelhed. En levevis der kunne udvikles på smukkeste vis hvis regeringen slap normaliseringstrangen og så, at deres ansvarsideologi rent faktisk lever i fristaden.
Fredelig mangfoldighed
Alle der kan leve med at møde fulde, skøre, skæve, ideologiske, stærke, kværulantiske, fordrukne, skønne højtråbende, strammere, idealister, pushere, bilfri bilister, frit løbende børn og løsgående hunde i Christianias gader, er velkommen. De eneste uvelkomne er voldsmanden der har fået karantæne, fordi han har forbrudt sig mod fristadens voldregler. Og selvfølgelig regeringens krigeriske politi, der skaber en tilstand af stress og aggression - uden at der kommet noget som helst godt ud af det.
Christiania er fredelig sameksistens af et utal af kulturer. Økoflippere, spirituelle, pushere, punkere, sumpere, grønlændere, socialpsykiatriske, venstreorienterede, et par konservative, skabs-Pia'ister, dem der er gået i stå, kunstnere og mange flere. Et mangfoldigt sammenrend der på godt og ondt klare selvforvaltningens udfordringer og besværligheder. Når lokummet brænder på håndteres situationen ud fra det menneskelige, frem for ud fra love og regler. Og der er en stor evne til at tilgive og der er plads til at lære af sine fejl.
Det tolerante og tilgivende har selvfølgelig sine skygger. Når det er svært at sætte grænser over for det respektløse. Når pøbelvældet gør sig til dommer over ret og uret. Eller når der ikke gribes ind over for sociale misforhold. Dilemmaer der både kan udvide det eksisterende og undergrave det etiske og anstændige.
Politisk inkompetence
Fristaden hænger fast i en mental og social mistillid der gør fristaden politisk inkompetent. I kontakten med Forsvars- eller Finansministeriet har forhandlingsgruppen haft en stigende tendens til, at komme med politiske svar frem for stille de politiske spørgsmål. Christianitterne er ikke blevet inviteret til at være med til at analysere problemet og til at udarbejde løsningsforslag. Jeg tror det skyldes en blanding af fastlåste standpunkter, temaer der ikke sættes til respektfuld debat og en manglende åbenhed over for nye arbejdsmetoder. Behovet for en debat om de fastlåste standpunkter/temaer (bl.a. ejerformer, beslutningsprocesser og boligpolitik) har sin baggrund i en kritik fra beboere og venner - og ikke mindst i regeringens kulturkamp mod Christiania.
Når centrale temaer ikke sættes til debat og forhandlerne (lederne) kommer med svar i stedet for at stille spørgsmål opstår der mistillid og politikerlede. Derved støttes den sociale energi i at køre den forkerte vej.
Tillid til den frie tanke
Hvis forhandlingsgruppen havde stillet betydningsfulde spørgsmål inden for disse temaer, og sagt ja til tilbudet om hjælp til dialogbaserede mødeprocesser fra konsulenter der holder af fristaden, er det sandsynligt, at Christiania havde udviklet et politisk udspil, der ville få en større opbakning end forhandlingsgruppens elitære udspil.
Et forhandlingsudspil der var udviklet i fællesskab ville givet vis få forhandlingerne til at bryde sammen, fordi udspillet ville være uspiseligt for regeringen. Men vis det øger bevidstheden og fællesskabet om mål og midler er det vel ligegyldigt med et forhandlingssammenbrud? Det er min overbevisning, at CA meget bedre end regeringen kunne klare sig uden aftale - indtil forhandlingerne igen ville blive genoptaget.
Samtidig havde det været rigtig sundt hvis forhandlingerne var brudt sammen. Både på grund af fristadens antiautoritære traditioner - og et hvis medløb til de aktivister der hellere vil give systemet fingeren. Jeg tror et sammenbrud havde været sundt for os alle sammen - specielt hvis der var mere fælles bevidsthed om fristadens værdier og visioner.
Hvis et sådan uspil havde et bæredygtigt perspektiv der rakte en smule ud de selvfede 'forsvar og bevar rettigheder', er jeg sikker på at Christiania trygt kunne læne sig op af den folkelige opbakning, som vi oplevede i sommeren 2003, hvor 100.000 mennesker kom til åbent hus og hvor musikere og økologiske kogekoner bidrog til en fantastisk folkefest den 30. august. Hvis fristadens har en nogenlunde bæredygtig profil, ville Christiania kunne køre den antiautoritære linie, fordi fristaden som ingen andre i dette land kan rejse folkelig opbakning!
Kommunaldirektøren
I virkelighedens forhandlinger var der ingen betydningsfulde spørgsmål. Processen var 'oppefra og ned'. Forhandlingsgruppe der har et aktivistisk mandat, handlede som om mandatet var politisk. Sammen med Knud Foldschack udvikle de et forhandlingsgrundlag som fællesmødet skulle tage stilling til. Knud havde tilbudt at hjælpe Christiania med at gøre sig klar til en retssag mod staten. Men fordi det var hamrene kompliceret, og fordi forhandlingsgruppen ikke ville risikerer at få røven i klaskehøjde, blev det overladt til Knud, at fortælle om forhandlingernes status og videre forløb. Knud blev den kommunale embedsmand der på det ene borgermøde efter det andet beroligede christianitterne, ved at gøre de politiske uoverensstemmelser til juridiske og strategiske spørgsmål. "'Går det ikke som vi siger, lægger vi bare sag an mod staten!"
Senere blev Knud også forhandlingsleder og talsmand. Hvorfor han fik så megen magt, ved jeg ikke. Det må handle om respekten for advokatstanden, en manifestation af fristadens skjulte ledelse og den manglende evne til at arbejde med de konflikter der ligger i at arbejde med fristadens fremtid.
Det centraliserede forhandlingsforløb har haft en manglende evne til at lytte til græsrødder og venner. Forhandlingsgruppen lyttede ikke til det utal af forslag og kærlige kritik fra enkeltpersoner, fællesmøder, udstillinger, høringer og andet godt. Udarbejdelsen af udviklingsplanen i 2006 er dog et eksempel på det modsatte. Her arbejde man kreativt og inddragende med tingene - men rimelig tandløst, da den gik uden om konflikterne.
Resultatet af den topstyret arbejdsform er, at christianitterne stemte nej til det forhandlingsgruppen havde forhandlet sig frem til. Forhandlerne vånder sig og taler afmægtigt med modparten i finansministeriet. Parterne fifler frem og tilbage og forhandlingerne genoptages. Minder det ikke om EU-afstemningerne, hvor den folkelige modstand køres træt i flere afstemninger? I mine øjne ligger fristaden som den har redt, fordi processerne har været for meget 'top down' og for lidt 'bottom up'.
Skyggerne skaber sociale barrierer
Om det er i vores eget liv, i samspil med andre, på arbejdspladsen eller i organisationen, opstår der skygger når temaer ikke sættes til debat på respektfuld måde. Det er med til at fremme/legitimere den aggressive tone der findes på fællesmøderne, fordi der er standpunkter og ideer der ikke mødes med respekt. Respekt vil sige, at der lyttes til standpunkterne, at de udfoldes og afprøves i en respektfuld dialog.
Når der ikke er rum for dialog og kollektiv politikudvikling på tværs af den sociale mangfoldigheds interesser, psykologiske mønstre og sociale barrierer, er det svært at få fristaden i politisk offensiv. Samtidig begynder den sociale energi at køre den forkerte vej.
Hvad jeg kan høre, så slider de ringe beslutningsprocesser langt mere på den det sociale engagement end politiets besættelse gør det. Forskellen på de to negative impulser er, at fristaden ikke har magt over politiet, men den har magt over valget af politiske arbejdsmetoder!
Et mundheld siger, at det der sker i Christiania, er et billede på hvad der sker ud i samfundet. Ja, det politiske liv i Danmark er lige så elendigt som Christiania. Derfor er der så meget mere brug for, at I eksperimenterer og udvikler den beslutningsmæssige og politiske side af selvforvaltningen. At fristaden bringer sine kulturelle 'højt til loftet' ind i fristadens beslutningsprocesser.
Vælg det livgivende
Hvis jeg var livlæge ville jeg sætte en udviklingsproces i gang, der har til formål at udvikle fristadens beslutningsformer - og give liv til en politisk offensiv. Styrk jer selv og Christianias målsætningen ved at holde kurser i konfliktløsning, økonomi, selvforvaltning og bæredygtighed.
Og brug fristaden som 'klasseværelse' for undervisning i bæredygtig livsstil. Christiania er den perfekte ramme for de Lev & Lær Uddannelser som Global Ecovillage Network har udviklet.
I har - eller har haft? - det frieste samfund i verden. Men I er ved at sætte det over styr fordi beslutningsprocesserne er stagneret! I har brug for at gøre noget nyt. Andre kan ikke gøre det for jer. Vi andre kan inspirere og hjælpe - fordi vi elsker Christiania og fordi vi fortsat gerne vil have en eksperimenterende fristad i hjertet af København.
Tillykke med aftale
Efter artiklens deadline har Christiania indgået en aftale der ser ud til, at være i fristadens favør. Tillykke! Men forandringspresset er lagt fra overstået. For som Klaus Danzer fra Kontaktgruppen siger i Information d. 28/8:
"Hvis ikke Christiania formulerer sine opfattelser og meninger ind i vedtægterne for fondene, vil andre gøre det." Selvom mulighederne for kreativitet og fritænkning er mindre nu end i 2003, er 'bottom up' stadig en mulighed. Og det er oplagt at gøre samtidig med at man udvikler beslutningsstrukturer.
|
