Den uklare struktur og de indre modsætninger er Christianias værste fjende. Det mener Ditlev, der har boet i fristaden i 11 år. Når alle beslutninger skal træffes i total enighed, er det vel nærmest en naturlov, at det skaber konflikter. Og hvordan løser man dem, når man vogter i stedet for at lytte til hinanden?

Interview bragt i Mellem Os - om Christiania, oktober 2004

Stilheden brydes brat af støjen fra et rødt elektrisk løbehjul. Ditlev rejser sig fra stolen på altanen og råber ud mellem træerne: "Hey, drenge. Det er bilfri by, dét her. Kør ud i normaldanmark, hvis I skal støjforurene på den måde". "For fanden, Ditlev, den er sgu da eldrevet, den her", råber knægten tilbage. "Jamen, den larmer sgu lige så meget som en knallert", siger Ditlev. Efter at have taget et par runder foran altanen i protest, forsvinder lyden fra det elektriske løbehjul. Ditlev åbner sin Thy-øl, som han netop har købt i Indkøberen, og sætter sig i sin stol på altanen.

Ditlev er kendt for at være den, der ved, hvordan man løser konflikter. Han er blandt andet tilknyttet Center for Konfliktløsning som underviser og konsulent og han har sit eget konsulentfirma, Utopiske Horisonter, der beskæftiger sig med demokrati- og visionsudvikling, konflikthåndtering og bæredygtig økonomi.
Man skulle derfor tro, at han var den rette at komme til, når der opstår konflikter på Christiania. Men sådan er det ikke.
"Mine evner som konfliktløser kommer ikke særlig smukt til udtryk herinde", siger han smilende og fortsætter: "Hvis man skal virke som konfliktløser, kan man ikke være direkte involveret i konflikten selv, og ofte har jeg selv været med til at fremprovokere konflikterne herinde", siger han.

Men hvad gør man så, når der opstår svære og umiddelbart uløselige konflikter i en landsby, hvor alle i kraft af selvforvaltningen, er forbundet med hinanden? "Man gør ikke så meget", siger Ditlev og fortæller, at Christiania ikke har udviklet nogen speciel metode til at løse konflikter.
"Der er mange møder, men det ender ofte med vinder-taber løsninger hvor den stærke eller enerådige vinder på bekostning af fællesskab og den gensidige respekt og forståelse. Det føre til snakken i krogene og uløste konflikter, der ligger og lurer", siger han og bliver tavs et øjeblik inden han fortsætter:
"Mistillid, aggression og trusler er mere anvendt end de smukke idealer om kærlighed, respekt og plads til forskellighed. Men ser man på hvor forskellige vi er og hvor lidt kriminalitet og fysisk vold der er i Christiania, kan man sige, at vi er gode til at håndtere de konflikter der truer fællesskabet, men de interne konflikter håndtere vi dårligt.

Meget firkantet mener Ditlev at man kan dele christianitterne op i to grupper: De, der er vokset op i mistillid, og dem, der er vokset op i kærlighed. "Er man vokset op med omsorgssvigt, misbrug og/eller institutionsanbringelser har man en 'naturlig' modstand mod pædagoger og autoriteter. Vejen frem er brolagt med konfrontationer."
"De, der er vokset op i et tillidsfuldt miljø, møder forskellighed og autoriteter mere åbent, måske fordi de vandt til at finde løsninger gennem forhandling. Her er vejen brolagt med de gode intentioner. Der er ingen af de to grupper, der har mere ret end den anden. Men på grund af vores forskellige udgangspunkter har vi hver vores opfattelse af, hvad fristaden er for en størrelse. Disse forskelligheder; konfrontationen og den gode intention, er en væsentlig del af Christianias dynamik - og konflikternes dynamit."

"Vi er ikke altid gode nok til at lytte til hinanden. Nogle gange tænker jeg, at Christiania er et mistillidssamfund. I virkeligheden tror jeg, at det er det samme udenfor - her er det bare så tydeligt, fordi vi er så tæt på hinanden, fordi vores samfund er så lille."

En anden grund til konflikter i Fristaden er ifølge Ditlev, den manglende struktur. Fællesmøderne, for eksempel, er - ifølge Ditlev og mange andre christianitter - langt fra velfungerende. "Det er ofte en rædselsfuld social oplevelse at gå til fællesmøderne", siger han og fortæller at stemningen på møderne ofte er dårlig og at møderne ofte er for dårligt forberedt". "Vi har en demokratisk kultur, der ikke stemmer overens med vores konsensus ideal. Føler man sig ikke tryg eller godt tilpas under møderne, har man heller ikke lyst til at ytre sig - og da slet ikke kritisk.
Han fortæller om konflikter, hvor kastagnerne aldrig rigtig bliver raget ud af ilden, og om samtaler, der simpelt hen må opgives, fordi parterne ikke søger at forstå hinanden.
"Når det sker for mig selv, skyldes det som regel to ting: utryghed og mangel på tid",

Ditlev mener at der er brug for at nytænke Christianias konsensusdemokrati. Lidt mere struktur kunne være med til at give mere frihed. "For mig skal strukturen være med til at skabe gennemsigtighed i beslutningsprocesserne og skabe en bedre mødekultur. Ditlev stopper op og siger: "Men det er hele tiden en balancegang. For meget struktur kan også være dræbende"
Styreformen på Christiania skaber, hvad Ditlev kalder et 'ad hoc samfund'. Det betyder, at problemerne først bliver løst i det øjeblik, de er virkelig presserende. "Vi har for eksempel ingen politiske fora, hvor vi kan mødes og diskutere fremtiden. For mig handler politik om fremtid", forklarer Ditlev.

Samtidig synes han det er udviklende at bo og leve på disse vilkår: "Man er hele tiden tvunget til at reflektere over sit liv når man bor her. Man skal forklare, hvorfor man gør, som man gør, for man bliver hele tiden spurgt. Denne spejling er en gave, men vi bruger den ikke i det kollektive rum, hvor vi sjældent evaluerer vores praksis. Vores målsætning er smuk, men vi bruger den ikke som et værktøj."

"I disse år udvikles der mange metoder til hvordan man kan arbejde med konsensusdemokrati i praksis. Vi bliver overhalet indenom af en masse gode initiativer og forsøg, der laves udenfor, men vi lære ikke af andres erfaringer. Vi forbliver en drøm - men vi sætter ringe politisk kraft bag at virkeliggøre drømmene.
"Kaos i strukturen gør at magten flyder rundt i uformelle strukturer, og det er derfor svært at lave noget om. Jeg bliver meget let forvirret herude. Jeg glemmer, hvad jeg mener, bliver i tvivl og utryg, fordi mange ting er afsindig uklare". Kaos virker på samme måde som bureaukrati. I bureaukratiet løber man panden mod en mur, fordi der er for mange kasser og regler, der skal overholdes. Når der er kaos, løber man panden mod en mur, fordi magten flyder og strukturerne er uigennemskuelig."

I Ditlevs øjne er det ikke de ydre trusler som for eksempel en borgerlig regering, der er Christianias værste fjende. Det er Christiania selv, der er sin egen værste fjende. "Vi har idealerne på vores side, og idealerne vækker håb og drømme i mange mennesker, også hos folk der ikke er christianitter. Men hvis vi ikke kan finde ud af at sætte dagsordenen og tage nogle beslutninger der peger fremad, så står vi rigtigt dårligt ", siger han.

Men troen på at samfundet kan se anderledes ud er en drivkraft for Ditlev. Idealerne og grundværdierne er det der alligevel har holdt Christiania i live i så mange år, og som gør, at han trods sin kritik ikke kunne tænke sig at flytte ud i 'Normaldanmark'.
Stedet drager ham og beriger hans liv, siger han. For Ditlev er Christiania en passion. "Det er en gave at være et sted, hvor der er plads til forskellighed og eksperimenter ", siger han.
På samme måde ser Ditlev ikke forholdet mellem Christiania og det omgivende danske samfund som et modsætningsforhold eller et 'enten eller'. Tværtimod kan de to lejre berige hinanden, og Christiania kunne styrkes og udvikle sig i positiv retning, hvis man i højere lytter til kritikken - fra begge sider:
"Der er brug for et kritisk forum, hvor både kritikken indefra og kritikken udefra debatteres. Der er ofte guld i den kritik. Det er en kritik, der er givet i kærlighed til Christiania og de mange muligheder og idealer. Den kritik skal vi bruge i vores udvikling - i stedet for at blive sure på hinanden."

Mellem Os - om Christiania er kun planlagt til at udkomme en gang
Redaktionen kan kontaktes på mellemos@e-mail.dk