Skal en bæredygtig bydel ofres
på kulturterrorismens alter?

tilbage til start
email

I den kommende tid skal Folketinget lave en ny lov om Christiania. Lovarbejdet bygger ikke på en evaluering af det sociale eksperiment eller det aftalegrundlag, der har været gældende siden 1989. I stedet har det føget med trusler og påbud, siden regeringen i maj 2002 satte Christiania på dagsordenen. Og siden da er afstanden mellem Christiania og regeringen blot blevet øget.
Først etablerede regeringen Christianiaudvalget, hvor hverken Christiania, Christianias Naboer eller Christianshavns Lokalråd blev repræsenteret. Dernæst blev der udskrevet en idékonkurrence om Christianias fremtid, og heller ikke her blev christianitterne inddraget i processen.
Regeringen sagde, at den gerne ville i dialog med christianitterne. Men deres strategi har ikke fremmet dialogen. Tværtimod har regeringen jævnligt fremturet med at huse skulle rives ned, christianitterne skulle lukke det åbenlyse hashmarked og Christiania i øvrigt 'normaliseres'. Alt sammen har skabt stor usikkerhed i Christiania.

Med et lovforslag, der indeholder planer om nybyggeri af 20-25.000 kvadratmeter boliger og nedrivning af et stort antal bygninger omkring det historiske voldanlæg, er det tydeligt, at det ikke kun er i forhold til christianitterne, at regeringen har fravalgt dialogen. Regeringen har også undladt at lytte til de mange positive røster som både deltagerne i Christianiaudvalgets idékonkurrence om Christianias fremtid, Akademirådet, Christianias naboer og mange andre er kommet med. De har alle udtalt deres støtte til Christiania som socialt og bymæssigt eksperiment, kulturperle, bydel for alternativ levevis, demokratisk eksperiment, social ventil og meget andet. Disse borgere er ikke ukritiske over for Christianias praksis, men de er grundlæggende positive over for den selvgroende Fristad hvor livet leves kunstnerisk.

Lovforslaget, som Folketinget nu behandler, er uovervejet af to årsager: For det første er Christiania en guldgrube af sociale, demokratiske, arkitektoniske og økologisk erfaringer - i sin helhed et billede på, at Christiania i sin praksis forsøger at være en bæredygtig bydel. Disse bæredygtige erfaringer vil gå tabt, hvis man 'normaliserer' Christiania. Dermed kommer loven til at være i strid med den samme lovs §1 hvori det fremgår, at Christiania skal være et bæredygtigt kvarter i København.
For det andet vækker loven modstand i den del af befolkningen, der finder Christiania spændende. Det er nemlig en myte, at man kan "normalisere Christiania, men bevare stedets særpræg", som regeringen udtaler. Normalisering betyder fjernelse af Christianias kærneværdier og er reelt en lukning af det som mange mennesker i ind- og udland værdsætter som et stykke unik dansk kultur.

Regeringen må nu indse, at Christiania er en del af vores kulturarv, der formentlig har større betydning end Dybbøls Mølle og voldanlægget omkring Fredericia - tilsammen! Det er en kulturarv, der ikke blot har samtidshistorisk betydning, men også nærer det demokratiske liv, fordi det vækker drømme og håb for fremtiden. Drømme om et liv med en bedre balance mellem det sociale, økonomiske og miljømæssige. Derfor havde Lars HUG ret, da han på Akademirådets Christianiahøring den 12. marts sagde følgende om Christiania-modstanderne: "Hvis Christiania-modstandernes drøm går i opfyldelse, gør det dem til lige så store kulturterrorister som Taliban, der sprængte de 1000 år gamle Buddha-figurer i luften, fordi de ikke passede ind i deres eget verdensbillede."
Vi der holder af Christiania, vil ikke acceptere kulturterrorisme. Kommer det dertil, vil kulturterroristerne blive stoppet af en massiv kulturkamp. Ikke med krudt og kugler, men med kærlighed, ikkevold og civil ulydighed. Men vi ønsker ikke, at det skal komme dertil - vi ønsker en konstruktiv dialog!

På Christiania ønsker vi, at Folketinget vil lytte til det forslag, som Christianias advokater har fremsat. Her foreslås en fondsmodel, hvor ejerskabet af Christiania skal overgå til en almennyttig fond. Denne løsning bakkes op af København Kommune. Desuden foreslår advokaterne, at Christiania i en periode på 1-2 år fjernes fra det turbulente politiske forum, så der skabes ro til Christianias dialog med kommunen og de relevante ministerier.

Hvis regeringen mangler inspiration til denne dialog, kan den ty til et af de præmierede forslag fra Christianiaudvalgets idékonkurrence. NIRAS, rådgivende ingeniører og planlæggere, skriver i deres bidrag, at "vejen til en helhedsplan er en kompliceret proces, der forudsætter en fælles visions- og udviklingsproces, hvor alle parter er involveret på en seriøs, anstændig og ansvarlig måde". Videre skriver de at "dialogen og samarbejdet om den fortsatte udvikling af Christiania mellem fristaden og normal-Danmark på alle planer sættes i system og gøres langt mere forpligtende og dynamisk end hidtil. Det vil kræve væsentlige organisatoriske ændringer hos såvel myndighederne som hos Christiania, men det er en absolut nødvendig forudsætning for det videre arbejde". Forhåbentlig vil regeringen læse NIRAS' forslag endnu engang og bruge deres spændende tanker, når den nye lov skal føres ud i livet.

Men allerede nu kan der etableres en dialog omkring de punkter hvor der er enighed mellem regeringen og Christiania: At Christiania skal være en bæredygtig bydel i København. At byggestoppet skal ophæves så der kan blive plads til nybyggeri på Christiania. Og at Christiania skal modernisere sin selvforvaltning.
Derfor inviterer Christiania til dialog fra den 21. maj til 27. juni i Institut for Samtidskunst på Christianshavn, hvor vi udstiller CHRISTIANIA OVEN VANDE. Her er alle, inklusiv folketingspolitikerne, velkomne til at deltage i udstillingens mange dialogmøder.

Ved at vælge fondsmodellen som en fremtidig løsning, bevares Christiania som en eksperimentalzone - som en af samfundets udviklingsafdelinger. Og det er nødvendigt, for vi har brug for eksperimentarier, når det handler om bæredygtig udvikling. Og bæredygtighed handler ikke kun om økonomi! Bæredygtighed handler om det hele: livsstil, social mangfoldighed, demokrati, erhvervsudvikling, økonomi, miljø, økologi, kultur og menneskelig trivsel.

Selv om regeringen ikke bryder sig om Christianias historie og værdier, skal der være plads til eksperimentalzoner som Christiania. Eksperimentalzonen er ikke så forskellig fra de økonomiske frizoner, hvor danske og vestlige firmaer opererer i tredjeverdenslande uden at være underlagt værtslandets almindelige lovgivning. Når sådanne fremmede regeringer kan tilbyde danske firmaer produktion under omstændigheder, hvor faglig og miljømæssig lovgivning efter danske forhold er nærmest ikke-eksisterende, så kan Danmark vel også give rum for eksperimentalzoner, hvor en bæredygtig kultur har mulighed for at udvikles og kan eksperimentere til glæde for os selv og de kommende generationer?

Hvis regeringen med fondsmodellen vælger at bevare Christiania som eksperimentalzone, vil det måske vise sig at Christianias idéer er eksporterbare og kan bruges i udviklingsprojekter i socialt og miljømæsigt nedslidte områder, f.eks. efterkrigszoner eller wasteareas (efterladte industriområder i byernes centre). Det kunne betyde at dansk kultur og demokrati i fremtiden vil kunne bade sig i en succes, der kan måle sig med tidligere eksportsucceser som socialforsorg og vindmøller.

Det er den udvikling Folketinget skal støtte. Der bør sættes økonomiske midler af til evaluering og erhvervsudvikling i Christiania, da mange erfaringer og kompetencer allerede er udviklet i Fristaden og blot venter på at finde anvendelse i det danske samfund. Vedligeholdelse af Christiania skal vi nok selv klare, ligesom vi har vedligeholdt og udviklet Christiania i de sidste 30 år. Vi vil arbejde seriøst på de kvantespring vi selv har brug for at gøre, blandt andet i forhold til vores beslutningsstruktur. Og jeg er overbevist om, at det vil ende med at Christiania i fremtiden bliver udgiftsneutral for både staten og Københavns Kommune.

Vores opfordring til Folketinget er at vælge dialogen. Vi er i gang med at modernisere selvforvaltningen. Giv os tid til at gøre det færdigt. Det vil komme Danmark - og verden - til gode, fordi vi alle vil lære af processen. Vi håber at de relevante myndigheder, ligesom vi, vil yde deres bidrag til en gensidig og respektfuld dialog om Christianias fremtid. Og at I politikere, inden I træffer jeres beslutning, ved selvsyn vil se, hvad Christiania er, så I er i stand til at lave en lov, der tilgodeser en stor del af befolkningens ønsker. Christiania ser frem til at vise jer rundt i vores dejlige bydel!

Ditlev Nissen, Utopiske Horisonter, april 2004