Hvis det kun er social kontrol
begynder skruen at køre ned ad..

tilbage til start
email

Det er igen blevet "truende lukketid" for Christianitterne. I god takt med tidens Christiansborg ånd er hovedargumenterne denne gang, at der kan tjenes penge på området. Men christianitterne tror stadig på , at de har fremtid - ikke som en glorificering af stedet som det er - men fordi de har noget som det omkring liggende samfund ikke kan byde på - de har nogle begyndelser til andre måder at leve på. "Kun ved at udvikle og arbejde med disse eksperimentelle sider af Christiania kan vi overleve" siger Ditlev Nissen, der selv har boet der i ca. 10 år. Ditlev er uddannet tømrer og lærer, men arbejder i dag mest med noget han kalder "fremtidspædagogik".

Christiania står igen overfor en trussel om nedlæggelse. Hvordan ser du det nuværende stormløb i forhold til tidligere?

Ditlev: Det minder vel meget om situationen i 1976, hvor man havde vedtaget at afvikle Christiania. Så kom der en stor folkelig mobilisering og så blev det vist tilbage.
Sådan er det også denne gang. I de seneste måneder har vi i alt for høj grad bokset med vore egne indre problemer - hashmarked, hashmarked og hashmarked; men så kom det åbne hus i juni, og vi så at mange mennesker var levende interesseret i alt det andet der sker på Christiania. Så vendte det. Så fik vi lidt selvtillid. Nu her i næste weekend (sidste weekend i august, red) går det jo løs igen.: l00 kunstnere optræder gratis, 80 aktivister kommer fra Jylland og deltager gratis osv. Det skal nok atter få det til at vende. Denne selvtillid smitter af indadtil; vi tror nu på at det nok skal gå endnu engang. Det er selvfølgelig besværligt at være socialt eksperiment, selvforvaltende og alt det der, men det er når folk ude fra ser på os og fortæller os hvorfor det er vigtigt vi er der - ja så vokser selvtilliden.

I er altså ikke så pessimistiske lige nu?

Ditlev: nej ikke lige nu. Folketinget vedtager nok en lov, der kører i en retning og Christiania kører i en anden retning; på et eller andet tidspunkt kan det ikke køre længere, man kan jo ikke skræve så langt. Om det er det ene ben eller det andet ben de bliver stående kan man ikke sige noget om - eller om nogen samler benene inden. Men der er en bevægelse lige nu, der skærper sanserne.

Hvad ser du som det vigtigste træk ved Christiania som socialt eksperiment i dag?

Ditlev. Der er mange ting. Christiania er svær at forstå, men når sanserne - som nu - er skærpede må man lægge hovedet i blød. Det er i hvert fald noget med økonomien. Det er noget om det sociale - den sociale kontrol og den måde den fungerer på. Og så er det også noget om demokrati.

Lad os først tage økonomien.

Ditlev: Christiania er en anden økonomisk virkelighed. Vi har nogle helt andre ejerforhold. Vi har brugsretten til området. Formidling af boligerne er inde i en demokratisk ramme. Alle kan komme med en god ide til fællesskabet og søge om penge. Og så arbejder vi på en måde så der ikke skal ret mange penge til. Men i stedet en god portion aktivistarbejde. Det er forholdsvist nemt at få en ramme til at udfolde sin hjertesag. Der er ikke mange penge og økonomiske vurderinger i de daglige sociale relationer. - jo selvfølgelig er der hashmarkedet, som er med til at skabe ulighed . Vi har en fælles budgetramme på ca. 17 mill. Og så er der hashmarkedet som nok er 10-20 gange dette beløb. Det er her normaliseringen kommer fra; der er magt i pengene og Bo Bedre, Volvo og Barbados har større værdi end peace, love and understanding.
Det mest interessante inden for økonomien er Christiania mønten, en komplementær valuta der er "designet" til at fremme fællesskabet og den lokale velfærd.

Du nævner også den sociale kontrol som noget unikt /eksperimentelt?

Ditlev: Den sociale kontrol i Christiania har et register af præstationer som er værd at bemærke: Først var der junkblokaden i 1979, hvor man fik junken smidt ud . Rockerne blev smidt ud i midten af 80`erne - godt nok i et uhelligt samarbejde med politiet og Hells Angels. Hovedporten der lukket i 1989 og hashmarkedet der bliver placeret bag den gule streg i pusherstreet. Og hele den synlige vold i hashmarkedet er meget stærkt reduceret. Hashmarkedet er på den måde blevet pænere - det er et rart miljø at købe hash i. Så på den måde er markedet også vokset, fordi det er blevet attraktivt. Den sociale kontrol kan løse væsentlige problemer og er i det daglige en - paradoksal - men helt afgørende side af Christiania som eksperiment. Selvfølgelig virker den ikke overfor så stærke økonomiske kræfter, som dem der ligger i hashmarkedet i dag og den grådighed som hersker her. Her er paradokset i den sociale kontrol. Vi siger ikke den kan løse problemerne, men den har store præstationer bag sig.

Kunne man forestille sig at det er nært forestående at Christiania selv også får taget hånd om hashmarkedet?

Ditlev. Ikke umiddelbart. Der er så mange tabuer i det, at man ikke kan få en dialog om det. Modsætningerne er for store. Hvis der skulle ske noget skulle vi øge den lokale legalisering ved at begynde at beskatte hashhandlen. F.eks. kunne vi lave nogle hashcafeer der var under fællesskabets kontrol. Vi kunne have gjort det for fem år siden, men jeg tvivler på at vi kan gøre det i dag.

Kan den eksperimentelle dimension blive ved med at være stærk nok.? Er det ikke netop kapitalismens logik, der viser at markedet (hashmarkedet) griber over og smadrer fungerende fællesskaber og mere sociale kontrolformer? Er det ikke det der er ved at ske?

Ditlev: Naboerne kan ikke leve med hashmarkedet. Det er en forurenende kultur, men der skal et indgreb til. Og samtidig skal der også sælges hash. Vi er imod profithash, men hash er med i købet for det sociale eksperiment i Christiania. Christiania har en social bredde og rummelighed , som indebærer hash. Her kommer både de pæne, de slemme, de "toffe" og de "bløde", de dygtige og de mindre dygtige. Det hører til at det er en storby.

Jeg kan som stående udenfor ikke altid få øje på Christianias positive afsmitning på resten af samfundet. Er der nogen?

Ditlev: Det vigtige er at der sker noget andet - muligheden for at se en anderledes økonomi. Vi har vores eget pengesystem, der åbner for at give det sociale prioritet over de økonomiske konkurrencerelationer. Nu her omkring den kommende folkefest er der jo god blæst omkring denne side. Det vigtige ser jeg nok som det, at der overhovedet eksisterer alternative økonomiske relationer, der så at sige udfordrer et omkringliggende samfund, der helt og holdent underlægges markedssystemet.

Hvis I skal ride stormen af nu skal I have støtte fra alm. borgerlige vælgere. Hvad har en venstrevælger ud af at støtte Christiania?

Ditlev: Der er en god portion liberalisme der lever på Christiania. Men friheden er ikke givet til upersonlige størrelser, til koncerner eller organisationer. Det er givet til det enkelte menneske. Det er den store personlige frihed. Det er det sociale netværk. Det at vi prøver at klare os selv og ikke beder staten om hjælp. Vi er gode til selv at klare sociale problemer. Mange der i dag har lavet fornyelse i form af økosamfund o.l. har været igennem Christiania. Her er der en helt banal afsmitning, som giver mange tråde ud i resten af samfundet.

Din 3. dimension i listen over eksperimentelle dimensioner var demokratiet. For mig betyder et moderne socialt eksperiment at deltagerne kan lave det om hvis de ikke kan lide det de ser. Har dette gyldighed for Christiania?

Ditlev: Ikke helt. Vi har i hvert fald den samme konservatisme, som man også oplever andre steder. Det er svært at bryde med. Mange af os prøver en løbende levendegørelse af demokratiet igennem fremtidsværksteder, dialogværksteder, cafeseminarer o.l.- men det bliver også tit hånligt kaldt "højskolepis." Vores møder minder mest om fagforstening med talerstol og fraktionsdannelser. Vi har brug for fornyelse af demokratiet. Der er mange ting der skal forbedres. Jeg selv og mange andre tvivler nogen gange på om eksperimentet ikke er tæt på at mislykkedes. Men når jeg ser på den sociale kontrol og alt den røvsyge energi vi har måtte "give" til hashmarkedet, så er det en imponerende social indsats, som vi kan være meget stolte af. Problemet er at denne "socialpædagogiske/politimæssige indsats" tager energien fra det der handler om det alternative og bæredygtige samfund.
Men der sker også en traditionalisering fordi fællesskabet nogen gange er for besværligt. Hvis der er større livskvalitet i at se lykkehjulet end for at gå til fællesmøder så kører det ned. Som en af vore kvindelige smede har sag det: Det eneste der kan lukke Christiania er Christiania selv - ved at vi ikke længere gør tingene anderledes.

Er I ikke for lidt i gang med at vise samfundet hvad I kan? Er der kræfter i Christiania til at ville være et eksperiment eller er man ved at lukke sig i lejren? Vil Christiania noget med samfundet uden for?

Ditlev: Christiania er meget et ad hoc samfund. Folk har ikke så mange planer. Men forandringsopfordringen ligger i symbolværdien. Det er i værdien af at se at tingene kan gøres anderledes; se at verden kan skrues sammen på en anden måde. Det er bybilledet uden biler, cykelvogne, livet hvor vi stopper op i gaden og aftaler noget der skal gøres. Det er stort. Men derfor er der alligevel for lidt fremtidsperspektiv ikke mindst i forhold til vores økonomi. Der skal en nyudvikling af økonomien, hvor kollektiverne og fællesskabet stadig er i højsædet. Erhvervslivet skal udvikles som bæredygtig erhvervsvirksomhed, der er koblet til f.eks. økologisk jordbrug uden for. Vi skal lave nogle fødevareenheder og nye håndværksvirksomheder der har et bæredygtigt sigte. Ikke være bange for det med pengene.
Vi skal have sat mere dynamik ind i Christiania: når vi rundt omkring i landet snakker bæredygtig erhvervsudvikling er der noget Christiania bør knytte an til. I samspillet med verden uden om, kan vi måske skabe den dynamik. Jeg talte før om den sociale kontrol, som virker indadtil. Hvis fællesskabet har en ensidig fokus på social kontrol så begynder skruen at køre ned ad - det dur kun hvis der samtidig er plads til udvikling.