|
Efter at Christiania startede sin lokale valuta, har det vist sig, at vi er ét af mange lokalsamfund, der har lavet sin egen komplementære valuta.
I december 1997 startede Christiania et nyt og spændende eksperiment. Vi lavede vores egen lokale valuta med navnet LØN. Den kan benyttes ved enhver handel i alle fristadens butikker. Når du handler i Fristaden er det frivilligt, om du vil modtage LØN i byttepenge.
1 LØN har en værdi af 50 kr. LØN'en sættes i omløb af Christianias Fælleskasse. En garantifond sikrer, at der til enhver tid er dækning for de LØN der er i omløb.
Siden 1997 er LØN'en udkommet i fem forskellige udgaver. Mønterne slås i kobber og messing, men der slås også en samlermønt i sølv.
Christiania har fået et pengetræ
Idéen er, at udvikle den lokale økonomi, skabe nye lokale virksomheder og fremme en bæredygtig udvikling. LØN'en har vist sig at være en gave, der har beriget Christianias økonomi. Fra 1997 til 2002 er der sat godt 11.000 LØN i omløb. Da der er fuld dækning for alle LØN, får vi det dobbelte antal penge. Borgerne har nøjagtig lige så mange penge som før, bortset fra at nogen af dem er i LØN og derfor kun kan bruges i Christiania. Det samme antal penge som borgerne har i LØN, findes i garantifonden (guldreserven), som garanterer LØN'ens værdi 100 procent. Da det er en del af aftalen, at vi bruger LØN'en i dagligdagen, vil der altid være et vist beløb i garantifonden. En del af garantifondens midler, som består af danske kroner, kan derfor investeres i aktiviteter, der har et bæredygtigt sigte. Hidtil er der afsat 1.000 LØN til at investere i lokale virksomheder.
Da mange af Christianias gæster tager LØN med hjem som en souvenir, er der skabt et overskud på 2.700 LØN. Overskud uddeles af økonomimødet en gang om året. 90 procent af overskuddet går til økologiske, sociale og kulturelle initiativer. De sidste 10 procent går i en uddannelsesfond, der kan søges af christianitter der ønsker at lære ting, som kan være til gavn for fællesskabet.
Hvordan kan det lade sig gøre
På Christiania har der altid været en anden holdning til penge. Her er penge ikke et mål i sig selv, men et middel - et værktøj til at hjælpe vores ønsker på vej. Lykken er hverken gods eller guld er virkelighed for mange christianitter.
Forudsætningen for at et lokalsamfund kan lave sine egen komplementære valuta er, at alle har tillid til byttemidlet, om det så er strandskaller, timer, Credito eller LØN. I Christiania har alle tillid til LØN'ens værdi, hvilket gør at man kan bruge den uden at sætte hus og hjem på spil.
En anden afgørende forudsætning er, at man handler med hinanden; at man udveksler varer og tjenesteydelser med hinanden, at man køber ind i de lokale butikker og benytter de lokale håndværkere. Køber vi ind i Netto og Brugsen og benytter håndværkere udefra, sendes energien igennem, i stedet for at sende den rundt i Christiania. Når pengene sendes igennem lokalsamfundet skæres det langsomt i stykker. Når pengene sendes rundt genererer de lokal velstand og social kapital.
Med LØN'en har Christiania bevæget sig ind på en ny vej. Vi er blevet mere bevidste om det sociale eksperiments økonomiske dimensioner. Men LØN'en skal bruges meget mere, hvis den skal sætte midler fri til bæredygtige udviklingsprojekter. Butikkerne, håndværkerne og forbrugerne, det vil sige christianitterne, skal ændre adfærd før pengene begynder at generere lokal velstand. Denne kollektive adfærdsændring er en at de store udfordringer som økonomi- og virksomhedsmødet bør arbejde med i de kommende år.
Stærk komplementær valuta
I Damanhur i Norditalien har de i snart 30 år haft en komplementær valuta, kaldet Credito. Credito er den eneste gangbare mønt når der handles og udveksles tjenesteydelser. Den økonomiske aktivitet er omtrent 3 gange så høj, som hvis de ikke havde haft noget selvstændigt pengesystem. Credito beskattes på lige fod med den italienske lire og nationalbanken holder et vågent øje med udviklingen.
Bernard Lietaer, forfatter til bøgerne Fremtidens Penge og The Mystery of Money, vurderer at Damanhur er det bedste eksempel på et økosamfund, som har en bæredygtig lokaløkonomi. Efter næsten 30 års erfaring omtaler Damanhur deres valuta som et betalingssystem for det ny årtusind.
Checks og plastikkort på Findhorn
I maj 2002 startede Findhorn i Skotland deres EKO Currency System, hvor de udstedte 100.000£ i sedler på £E1, £E5 og £E20. Inden for en årrække udvides systemet med checks og plastikkort. Findhorn forventer at EKO vil være et simpelt og skabende pengesystem, der vil udvikle den lokale velfærd, fremme udviklingen af et lokalt bæredygtigt erhvervsliv og hjælpe til at få dybde i den økonomiske fællesskabsfølelse og udbygge de sociale relationer.
Nej til US $
Den lokale valuta Ithaca Hours i staten New York, startede som en reaktion på Golfkrigen i 1991. De opdagede at de federale US$ som blev brugt til indkøb i byens butikker, blev trukket ud af lokalsamfundet efter at de havde passeret nogle få hænder. Herefter endte de i den nærmeste metropol, for til sidst at blive brugt til indkøb af regnskovstræ, krigsudstyr m.m..
I dag handles der for 60.000$ om måneden i Ithaca Hours. Valutaen er designet til at opmuntre folk til at bruge deres penge lokalt. Mellem 1.500 og 2.000 mennesker deltager i den lokale valuta.
Officiel politik i Japan
I '90erne ramte den japanske økonomi muren. Siden da har krisen kradset godt og grundigt. Blandt andet har Japan 30.000 økonomisk relaterede selvmord om året. Da de traditionelle økonomiske kriseløsninger ikke har slået til, er man fra regeringens side begyndt at systematisere erfaringerne med komplementære valutaer, med henblik på at genoplive de japanske lokalsamfund.
Regionale valutaer i Tyskland
Da mange forventer at tysk økonomi vil være en af de næste økonomier der rammer muren, arbejdes der på at etablere regionale valutaer flere steder i Tyskland. Regionale valutaer er komplementære til de nationale valutaer. En ny sti der kan bidrage til at balancere globaliseringen. En region ses som et område der har en høj grad af selvforsyning inden for blandt andet fødevarer og byggeri.
Konference om komplementære valutaer
I juli måned mødtes 80 mennesker fra 21 lande i økosamfundet Lebensgarten i Tyskland. I otte dage delte vi erfaringer omkring lokale valutaer og rentefri økonomi. Et utal af erfaringer viser, at lokale valutaer skaber arbejde, de styrker lokalsamfundenes udvikling, de er med til at fremme en bæredygtig lokal produktion og at de er med til at skabe en større social retfærdighed i lokalsamfundet.
For at sikre at de nye komplementære valutaer bliver et velfungerende lokalt byttemiddel/betalingssystem, anbefalede Margrit Kennedy, der arbejder med etablering af regionale valutaer i Tyskland, at regionale valutaer etableres ud fra følgende principper:
Principper for et Nyt Regionalt Betalingssystem:
- Professionel implementering
- Non-profit organisering
- Gennemsigtigt for alle brugere
- Demokratisk kontrollerede
- Finansiere bæredygtige systemer
- Alle vinder
Et værktøj i minimalstatens værktøjskasse
Med den komplementære valuta må Christiania betragtes som en vigtig forskningsenhed i Samfundets Udviklingsafdeling. Hvis regeringen tager sine ord om bæredygtighed og minimalstat alvorligt, er det ulogisk at normalisere Christiania.
Da regeringen, lige som de fleste christianitter, ønsker at CA skal være en bæredygtig bydel, må det være regeringen med rimelighed ønske sig, at Christiania i de kommende år arbejder mere professionelt med den lokale valuta, med henblik på at 1) udvikle en økonomi der hviler i sig selv og 2) udvikle erfaringer som andre lokalsamfund kan lære af, så komplementære valutaer kan blive et værktøj i udviklingen af minimalstatens lokalsamfund.
Links:
På www.christiania.org/valuta findes links til komplementære valutaer verden over.
Utopiske Horisonter: www.christiania.org/utopia
Artiklen er skrevet til avisen X-stra Nummer af Christianias Ugespejl, august 2003.
|
