Christiania består - regeringer forgår |
Kulturarv, samtidshistorie, socialt eksperiment og levende utopi
Christiania har siden 1993 været mit bo- og lærested. Da jeg var knægt kom jeg her for at købe den fede, men efter Christiania pladen og Solvognens teaterstykker i midten af 70'erne, har jeg set Christiania som symbol, eksperimentarium og levested der handler om, at livet kan leves på en anden måde. Christiania er et stykke samtidshistorie der har sat et sådan aftryk i den danske identitet, at Christiania efter 32 år kan betragtes som en kulturarv, som christianitterne forvalter efter bedste evne. Godt nok vil den nuværende regering normalisere Christiania, men alt tyder på at (kultur)kampen i højere grad vil føre til en christianisering* af Danmark end en normalisering af Christiania. Udover at være et socialt eksperiment er Christiania en levende utopi. Det er en legeplads for voksne, hvor vi har en selvforvaltning med en (forholdsvis) enkel regulering og hvor tingene ikke er bestemt af beslutningstagere der befinder sig langt fra hverdagslivet. Det betyder ikke, at det er en ren idyl hvor alt kan lade sig gøre - her findes både forfald, konservatisme og forandringsskræk - men der er muligheder for, at blive medskaber på fremtiden.
* Rolig, ingen panik! Christianisering handler ikke om at Danmark skal organiseres lige som Christiania. Christianisering handler om at videregive de gode erfaringer, den sociale mangfoldighed (tolerancen) og ikke mindst er det ønsket om at droppe det materielle og økonomiske stress og jag og i stedet dyrke de sociale og demokratiske værdier |